HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

316

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

til Bygningsafgiften af Bygninger i København fastsatte Regler. Af Ejendomme i Staden indenfor Voldene, hvori der ikke maatte være indlagt Vand fra Vandværkerne, skulde svares 1/3 af, hvad der vilde være at paaligne dem, saafremt Vand havde været indlagt. For Betalingen af Vandforbrug i kgl. og offentlige Bygninger og for Vand til Næringsbrug m. m. fastsattes særlige Regler, se neden­ for under »Skat af Vand til Næringsbrug«. V 3 Ligningsskat (Kommunens Bidrag til Straffe­ anstalterne). Ved PI. 5. Marts 1834 blev det paalagt Københavns Kommune at udrede et aarligt Bidrag af 7560 Rdl. til Bestridelse af Udgifterne ved Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i København og ved Møens Tugt- og Forbedringshus, hvori dog skulde fradrages 2500 Rdl., som Kommunen allerede da udredede. Det nye Bidrag paa 5060 Rdl. skulde erstattes Stadens Kasse ved Ligning paa Indvaanerne efter Bygningsafgiftens Maalestok. Bi­ draget blev senere forhøjet betydeligt, jfr. PI. 7. Febr. 1845 og 11. Novbr. 1846. Ved Lov af 20. Juni 1850 op­ hævedes det tilligemed flere ældre Skatter og Ydelser til Staten, og i Stedet indførtes en ny Skat under Navn af Ligningsskat. Af denne Skat skulde København udrede et nærmere fastsat Beløb, hvoraf 1/3 svaredes som hidtil Bidrag til Straffeanstalterne (se iøvrigt under 2/3 Lig­ ningsskat) og altsaa reparteredes paa Borgerne efter Byg­ ningsafgiftens Maalestok. Ved Siden af den almindelige Vandskat, der skulde lignes paa Bygningsafgiftens Grundlag, blev der ved Loven af 30. Novbr. 1857 indført en særlig Skat af Vand til Næringsbrug, Fontæner og lignende samt et Vederlag for Vandforbrug i kgl. og offentlige Byg­ ninger. Denne Skat skulde udredes enten i Forhold til det Kvantum Vand, der virkelig var forbrugt, og som kunde udfindes ved Hjælp af en i Ejendommen anbragt Vandmaaler, eller som en nærmere fastsat Betaling for