HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

307

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

hæftede med sin Ejendom for rettidig Betaling, men der var paa den anden Side tillagt ham et privilegeret Re­ greskrav overfor Lejerne for disses Andel af Skatterne. Ved Siden af Ejendomsskatterne spillede Nærings­ skatten en ret vigtig Rolle. Den var en personlig Skat, der oprindelig alene hvilede paa de næringsdrivende Borgere, men som, da der efterhaanden opstod nærings­ drivende Aktieselskaber og andre Selskaber med lignende Erhvervsvirksomhed, blev udvidet til ogsaa at omfatte disse. Oprindelig blev Næringsskatten udelukkende brugt til Dækning af Udgifter ved Indkvarteringen, og den maatte derfor nærmest betragtes som en Statsskat; men fra 1. Janu a r 1813 gik den over til at blive en kom­ munal Supplementsskat, jfr. Anordning 21. April 1812 §§ 4 og 1 1 . Først lidt efter Midten af forrige Aarhundrede ind ­ førtes ved Siden af Næringsskatten en Hjælpeskat , der lignedes paa Formue og Lejlighed for at bøde paa den Ubillighed, at kun de næringsdrivende, derimod ikke de øvrige Borgere, var inddragne under den personlige Be­ skatning. For Ejendomsskatterne var det vigtigste Fordelings­ grundlag Grundtaksten. Indtil 1858 omfattede Grundtakstansættelserne dog kun Grundene i Staden indenfor Voldene, derunder med­ regnet Christianshavn, der tidligere havde været en selv­ stændig Kommune, men ved Reskr. 15. Oktober 1674 indlemmedes i København. For Stadens udenbys Ejen­ domme, der i ældre Tid hovedsagelig benyttedes til Græsning og Agerbrug, var den for Landet gældende al­ mindelige Hartkornsmatrikul Fordelingsgrundlaget for de særlige Hartkornsskatter, der udrededes til Staten. Først efter at der var opstaaet en bymæssig Bebyggelse paa Broerne, og der her krævedes kommunale Foranstalt- 2 0 *