HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

306

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

til at indtage en Særstilling i Forhold til det øvrige Land. Det ligger dog udenfor Formaalet med denne Frem ­ stilling at komme dybere ind paa de ældre Skatters Fo r­ historie. Derimod skal Skatterne og Skattegrundlagene, som de bestod umiddelbart forinden Loven af 19. Februar 1861 traadte i Kraft, kortelig omtales. Det skal da først fremhæves, at Ejendomsskatterne for Københavns Vedkommende saavel i ældre som i nyere Tid har spillet en langt større finansiel Rolle end alle de andre Skatter og Afgifter tilsammen. Først i de seneste Aar, navnlig efter Emanationen af de nye Skatte­ love af 1903, er de personlige Skatter efterhaanden traad t stærkere i Forgrunden. Aarsagen til, at man i Køben­ havn , bortset fra den nedenfor nævnte midlertidige Hjælpeskat, ikke ba r tyet til den i det øvrige Land al­ mindelig benyttede Ligning paa Borgernes Formue og Lejlighed, men fortrinsvis benyttet de faste Ejendomme som Beskatningsobjekt, er navnlig at søge i de Van­ skeligheder, der vilde have været forbundne med i en stor, tæt befolket By at ligne en personlig Skat paa Borgerne efter et Princip, der forudsætter nøje Kendskab til den enkeltes Skatteevne. Men dernæst frembød de faste Ejendomme i København et fortrinligt Skatteobjekt, navnlig fordi de hovedsagelig var indrettede til Udleje og altsaa beregnede paa at give Ejeren som saadan et Indtægtsoverskud. Ved at lægge Skatterne paa Ejen­ dommene opnaaede man ikke alene Sikkerhed for, at de vilde blive betalte, men de kunde af Ejerne let reparteres paa samtlige Beboere og derved ramme hele Befolkningen. I den ældre Skatteret var der da ogsaa for de fleste Ejendomsskatters Vedkommende et almindeligt Paabud om, at de skulde udredes af saavel Ejer som Lejer efter nærmere fastsatte Regler. Ejeren havde dog Betalingspligten overfor det offentlige og