HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

269

X. Udvisning.

af en Klædebod og et Par Sild af en anden Bod. Her blev hun dog grebet på færsk Gærning. Bestjålne tog Sildene fra hende og slog hende i Hovedet med knyttet Næve, »så hun noget nær snub«. I den Anledning blev der gjort Forbon for hende, så hun af Borgemester og Kåd benådedes for Tyvsstraf og slap med at drage Sten af By1) og blive udledt af Bøddelen, hvorhos hun for­ pligtede sig til, at hun , hvis hun efter den Dag kunde betrædes der i Byen, skulde slages til Kagen og miste et Ø re2). Samtidig blev en anden Kvinde, som havde ført utugtigt Levned i Helsingør, »Byen forvist straks at undromme«, hvorhos hun på samme Måde forpligtede sig til, hvis hun indfandt sig på ny, at skulle slås til Kagen og miste et Øre. Samme Ar måtte Anders Lavr- sen romme Byen tredje Gang og forpligte sig til, hvis han igen der betrædes, da »at skulle sydes i Svovl og Tjære«3). Muligvis er denne sidste Aftale en spøgefuld Overdrivelse, mere beregnet på at skræmme den På­ gældende end på virkelig at sættes i Værk, men i øvrigt var man på hin Tid ikke af den Opfattelse, som nu vilde blive gjort gældende, at slige Aftaler måtte være ugyldige som stridende mod Lov og Æ rbarhed1). De blev vist i Keglen taget for fuldt ud gyldige. Dette ses af et E k s em p e l f ra N y b o rg . En Karl havde her gjort Perlamente i gamle Hans Skrivers Hus og havde i den Anledning »forpligtet sig selver fra Halsen ved Brev og Segl,- 0111 han gjorde det mere«. Han blev senere fred­ løs svoren i Nyborg og sad længe fangen, fordi han havde sagt, at han vilde brænde Byen af. Endelig blev J) Se om denne Straf Kinch a. St. S. 574. Den forekommer ikke i København i den her omhandlede Periode, se derimod O. Nielsen: Københavns Historie 1, 130. 2) Helsingørs Tingbog 1589 29. Septhr. 3) a. St. 17. Septhr. 4) Danske Lov 5 .1 .2 .