HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

225

De Hambroske Bade- og Vadskeanstalter.

Thomsen tilraadede som Mindretal i Udvalget at vælge Grunden paa Trinitatis Kirkeplads, væsentlig af Hensyn til Beliggenheden og den billige Pris. Flertallet (Bille, Kayser, Melchior og Wolfhagen) an- saa det derimod for rigtigst at blive ved den engang fattede Beslutning om Anstaltens Opførelse i Nørrebro- kvarteret. Den derværende betydelige Befolkning, der voksede med hver Flyttedag, havde baade Trang til en Bade- og Vadskeanstalt og vilde afgive rigelig Søgning til en saadan. Den i Gaderne omkring Trinitatis Kir­ keplads boende Befolkning havde ikke nogen lang Vej til Anstalten i Borgergade og søgte den ogsaa i stor Udstrækning. F ra Kommunens Side maatte det anses for betænkeligt at bebygge den knappe aabne Plads, som nu findes mellem de tæt bebyggede Gader. Om en Arrondering af nogen som helst Betydning kunde der ikke være Tale, saa længe man ikke vilde skride til en særdeles bekostelig Ekspropriation eller til Køb underhaanden. Uden dette vilde Grunden baade være meget uregelmæssig og indskrænket, og dens Anvendelse hæmmedes yderligere ved de byrdefulde Hensyn, som skulde tages til de omliggende Ejendommes Laager, Vindues- og Lysningsret. Anstalten vilde altid blive indkneben og trykket, og man vilde navnlig om Som­ meren, naar der er særlig Trang dertil, være forhindret fra ved Aabning af Vinduer at bringe frisk, kølig Luft ind i de ophedede Lokaler. Der vilde savnes Frihed til at vælge den for Driften hensigtsmæssigste Indret­ ning, og enhver fremtidig Udvidelse vilde være saa godt som umulig. At sælge Ejendommen paa Nørrebro var utilraadeligt, fordi man derved vilde opgive en vel skik­ ket Plads til den Anstalt, som dog i Tiden maatte komme paa Nørrebro, og at beholde den som et Aktiv for Legatet vilde binde flere af dettes Midler, end der kunde afsés, naar en Anstalt skulde opføres. Flertallet

Made with