HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

57

Fra det underjordiske København.

uæltet Ler, de kunde bedst henføres til Teglindustriens ældste Tid, altsaa til Absalons Tid. Fra dette ældste Murværk stammer vel Teglstensskærverne i det øverste Skærvevejsanlæg. Bygningen maa sikkert være brudt ned af Hanseaterne sammen med Byens andre Stenhuse 1368. Man havde jo den Gang dobbelt Grund til at gøre København al den Skade, man kunde: Byen var en farlig Konkurrent til Hansestæderne, og man maatte hævne Visbys Fald 1361. Den Opfattelse, jeg har gjort gældende af Frue Kirkes Tilblivelseshistorie, styrkes yderligere ved at be­ tragte N ø r r e g a d e s oprindelige Anlæg videre ud til Telefonbrønden i Nørrevold tæt ved den første Træ­ række, hvor den første Nørreport omtrent maa have staaet. Skærvevejen er her bleven afløst af en Vejbane af Strandsten. Disse begynder omtrent ved Bispegaardens Port. Stenene er ikke meget rullede — hvilket passer godt med det ringe Bølgeslag, der h a r været i Kanalerne —, ikke mere, end at Isskuringsmærkerne endnu tyde­ lig ses paa dem. Der maa dog være en særlig Grund til, at man har brugt Kalkstensskærver i Kirkens Nær­ bed og maaske helt ned til Havnen, og at man kun længere udad har brugt Strandsten, som dog maa have været lettest tilgængelige, hvis ikke Kalkstensskærverne var Affald fra Kirkebygningen. Omtrent fra Nr. 41 til ud for Nr. 51 ha r der ogsaa været lagt Risvej, før man lagde Strandstenslaget. Her var en Lavning i Ter­ rænet. *) ‘) Risvejen fra Kirken til Gammel Torv, Strandstensvejen fra Bispegaardens Port til Lavningen ved St. Petri Kirke og Begyndelsen af Risvejen udfor Nr. 41 er undgaaet min Opmærksomhed, men jeg nærer ingen Tvivl om Paalideligheden af Rosenkjærs Iagttagelser. Ved disse fastslaas det, at Strandstensvejen har strakt sig over næsten hele den egentlige Nørregade, medens Ris- og Kalkskærvevejen findes i den muligvis yngre Del, »Saltboderne«. H. U. R.