HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

56

Fra det underjordiske København.

ren Kalk, der var brugt. Det er vistnok rimeligere at antage, at Absalon eller hans Bygmestre har set, at man paa Saltholm kunde bryde Kalkstykker, som kunde tilhugges til Bygningsmateriale, og at de ha r kunnet ligge i Aarevis udsatte for Vejrligets Paavirkning uden at forvitre. Da nu Absalon fattede Planen om at bygge Frue Kirke, har han bestemt sig til at opføre den af Kalk­ sten, som han saa udskibede fra Havnen ved Vand­ kunsten og førte ad Kisvejen op til Kirkens Byggeplads, hvor de tilhuggedes. Da Bisvejen blev slidt, lagde man Affaldsstykkerne fra Tilhugningen ud paa Vejen. I de to nederste Vejlag fandtes kun et Par enkelte Teglstens­ stykker, hvilket kan tyde paa, at man ved Kirkens Opførelsen kun i ringe Grad h a r brugt Teglsten. Naar der i det øverste Skærvelag var mange Teglstensbrokker af Morænelers-Munkesten, behøver de ikke at stamme fra Kirkens Opførelse. Syd for Kirken mellemN ø r r e g a d e ogD y r k ø b stødte man for et Par Aar siden paa en 5 Fod tyk Munkestensmur. Nu tra f man den igen lidt højere oppe i Telefonselskabets Udgravning fra Nørregade ned ad Dyrkøb. Muren stod ret i Nord og Syd. Der var gravet godt en Fod ned i Leret, hvor der først var muret 4 regelmæssige Skifter op paa Lerbunden, der­ efter lagt store Granitsten ind i Murværket. Dette Mur­ værk ha r været afbrudt, saa der kun stod Rester paa ca. 5 Fod Højde. Paa disse haard t medtagne Rester er del­ vist lang Tid efter opført en ny Bygning af Renæssancesten. Nu er Spørgsmaalet: Hvad er det for en svær Byg­ ning, som her er bleven opført saa nær ind til Kirken? Kan det være Byens ældste Raad lius?1) Stenene var af *) Murværket er utvivlsom t en Rest af Kapitelhuset, der laa sønden næst op til Vor Frue Kirke. (Oluf Nielsen. Khh. i Middelald. p. 154.) H. U. R.