HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

557

Bidrag til Københavns Topografi.

maaske virkelig ha r været benyttet som Vagttaarn, har det ikke ligget paa Slotspladsen, thi det fremstiller utvivl­ somt Helligaandskirkens T aa rn , som netop var under Opførelse i det Decennium, Billedet siges at stamme fra. Kancellibygningens Taarn, der ogsaa er vist paa Braunius’ Prospekt, og hvis spinkle Dimensioner ere vel kendte fra bevarede Kort fra Tiden omkring 1700, ha r sikkert aldrig været et Vagttaarn, men har kun rummet Byg­ ningens Trapper. Dersom Navnet Bytaarnet skal betegne, at Taarnet ikke var Bispens men Byens Ejendom, er der næppe Grund til at søge dets Plads paa Bispens Holm, Slots­ holmen; men muligvis bærer det sit Navn, fordi det forsvarede Adgangen fra Byen til Holmen, og da har det vel ligget som et Porthus eller Porttaarn ved Højbro. Maaske er det gamle Murværk, som Rosenkjær fandt her, netop Bytaarnets Ruiner. Begivenheden i 1342 taler nærmest for denne Hypotheses Rigtighed. Navnet B lid e b ro kunde maaske forklares enten ved, at der har været opstillet Blider til Broens Forsvar eller som en Erindring om Kampen i 1296 l), da Borgerne gjorde Oprør paa Grund af den strænge Stadsret af 1294 og beskød Slottet med Blider, formodentlig netop fra Højbro, thi der ligger Kysten Slottet nærmest. Borgerne hk jo en alvorlig Mindelse om denne Kamp i Form af en ny Jordskyld paa alle Ejendomme i Byen. Den næste Adgangsvej til Kysten, N is s e g a n g e n , er vistnok identisk med »del lille F i s k e r s t r æ d e i Nikolaj Sogn«, som om talesi 14562), og som vistnok oprindelig har ført op til den Del af Amagertorv, der hed Fisketorvet. Det viser, at Benyttelsen af Gammel Strand som Landings­ plads for Fiskerbaadene stammer fra meget gammel Tid.

]) K. D. I 62. 2) K. D. I 192 jfr. K. D. II 105, 126.