HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

534

Bidrag til Københavns Topografi.

med. Det er rimeligvis dette, der er gengivet paa det ældste Kort fra ca. 1600 som en Udbygning i Vandet ved Magstrædes Østende. Møllegravens og Kystliniens Beliggenhed i det 17de Aarhundrede fremgaar af Gert Meiers Skøde af 16281), af Robert Colnets Skøde af 16582) og af mine Undersøgelser i Knabrostræde, hvor jeg har fundet Møllegravens Bol­ værker (Fig. 5 be—bo og b 7 —bî), der strakte sig fra daglig Vande op til Kote 0,5. Efter at Opfyldningen var skredet fremad, blev Maget eller Vandhuset flyttet længere mod Vest, hinsides Møllegraven; der blev da ført en Gang hen omtrent langs nuværende Nybrogade og bygget en Bro, V a n d h u s b r o e n , over Møllegraven. Den nævnes i 1614—15 i Antegnelserne til Byens Regnskaber som den nye Bro, der havde været altfor dyr; den havde kostet 125 Daler3), og dens Beliggenhed kan fastslaas gennem det før nævnte Skøde til Colnet. Et spinkelt Bolværk (bs—bs), som jeg fandt i Knabrostræde, har mulig sin Oprindelse fra Vandhuset. De Forandringer, som Kystlinien i denne Del af ^Havnen undergik indtil Begyndelsen af det 17de Aar- hundrede, vare, saaledes som det ogsaa fremgaar af Kortet af ca. 1600, forholdsvis ubetydelige og tilfældige. En væsentlig Ændring fandt derimod Sted, da Christian IV. paabegyndte sin første Befæstning af Byen; det Op­ fyldningsarbejde, som da foretoges, er i Udstrækning endnu større end det, der omtrent 70 Aar tidligere blev udført i Havnens nordlige Del, da Løbet mellem Bremer- holm og Byen blev udfyldt. Paa Slotsholmssiden blev de to Skarnholme, hvor Christian III. i 15494) gav Borgerne Tilladelse til at have

x) K. D. III 69. 2) K. D. I 683. 8) K. D. VI 201. 4) K. D. I 423.