HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

533

Bidrag til Københavns Topografi.

at Dæmningen blev ødelagt, og at han jævnlig fyldte Slusen med Møg, som løb ud i Havnen, naar Stigbordene bleve trukne. Dette var til stor Ulempe for Havnen, der maatte renses hvert tredie eller fjerde Aar med stor Bekostning for Borgerskabet. Dette Forhold, der vel næppe har været stort bedre tidligere, end det var i 1597, forklarer, hvorfor L a d b r o ret snart efter Vandmøllens Anlæg maatte opgives som Byens Skibsbro. I 1419 omtales endnu L a d b r o s t ræ d e i Forbindelse med Vandmøllen1), men allerede i 14282) er Navnet Ladbrostræde veget for L æ d e r s træ d e . Dette tyder paa, at Navnets Oprindelse er ved at gaa i Glemme, og at Ladbro er ved at forsvinde som Skibsbro. Kort efter Belejringen i 1523 sælges Ladbros Areal, og derved opstaar Grundene paa Magstrædes Sydside, samtidig med at Møllegraven stadig forlænges mod Øst sønden for disse Grunde3). Der solgtes her fem Grunde, hvis Ejere fra Vest til Øst vare Anders Halager, Henrik Mither, Kort Fincke, Jens Brolægger og Anders Jensen. Den østligste af disse Grunde laa »østen næst op til«, o: vest for V e s te r Mag, det offentlige »Vandhus«, hvor­ efter Magstræde fik Navn, og hvis ældste Plads vistnok var ved Strædets Østende. I den Grad var Ladbro i 1523 gledet ud af den almindelige Bevidsthed, at Maget og Stranden ere de eneste Stedbetegnelser ved de oven­ nævnte Salg. Efterhaanden som Opfyldningen skred frem, opstod det korte Stykke af Knabrostræde, der gaar fra Mag­ stræde til Nybrogade, og Maget er sandsynligvis fulgt J) K. D. I 148. 2) K. D. I 156. 8) K. D. I 336,337. Det erurigtigt, naar O. Nielsen i Kbh.Hist. o. Beskr. I p. 311 antager,atGrundenenordforMagstræde have for- øget deres Areal ved Indtagning af Jord fra Stranden, thi ingen af dem naar ud over den oprindelige Kystlinie.