HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
44
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
Borgerne Opfyldelsen af deres politiske Krav, Freden med Svensken skulde først det næste Aar bringe. Køben havn var stadig en belejret By; den svenske Hær laa fremdeles i sine Forskansninger omkring Brønshøj, og saa længe Karl Gustav levede, kom F redsunderhand lingerne ingen Vegne. Saa drejede Aaret sig atter en Gang rundt, og den for Svenskekongen saa kritiske Februar Maaned kom tilbage. Det var i Februar 1658 han udførte sin største Bedrift, Overgangen over Bæl terne, og ved Freden i Roskilde skallede Sverigs Krone den største Vinding, den nogensinde ha r modtaget. Det var i Februar 1659 han led sit største Nederlag og saa sin Magt og sin Lykke knuses mod Københavns Volde. I Februar 1660 laa han død i Gøteborg, kun 37 Aar gammel. Med Karl Gustavs Død var Krigen i Virkeligheden endt, og 27. Maj 1660 blev Freden sluttet. D. 2. Juli aabnedes Københavns Porte, efter at de havde været spærrede i omtrent to Aar, og Borgerne saa med Undren, at Byens Gader atter strakte sig frit ud gennem de hvælvede Portrum , helt ud i det aabne Land. »Da syntes det for vore Øjne ret lige som et Mirakel af Gud at se Bonden køre paa Gaden«, siger Anders Hiøring. Saa meget var der oplevet i de to Belejringsaar, at alt, hvad der laa foran dem, næsten var glemt. Men inden Byen helt fik sig iført sin gamle frede lige Dragt, mødte Borgerne endnu en Gang paa Voldene, saaledes som de plejede at møde i »de kolde Nætters« Tid. De kom for at tage en sidste Afsked med de vante Poster, der i to Aar næsten havde været deres Hjem, og for at modtage deres Konges højtidelige Tak. Vi lader endnu en Gang vort trofaste Øjenvidne Anders Hiøring fortælle derom: »Alt Borgerskabet, ligesom de var brugt i denne Tid, med Trommer og flyvende Faner, med Feltskærer
Made with FlippingBook