HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Belejringen 1658—50 og Københavns Privilegier. 43 en yderligere Indrømmelse til Haandværkerne blev det vedtaget, at der denne første Gang skulde vælges fem af dem og kun 31 af Handelsstanden, og derved skulde det forblive, indtil en af de fem afgik ved Døden. Først derefter skulde den endelige Ordning træde i Kraft. Saa blev Valget foretaget. Frederik Thuresen blev Forsamlingens Formand, Henrik Jakobsen dens Næst­ formand, og disse to blev tillige udvalgte til sammen med to af Borgmestrene »at have Tilgang til Kongl. Majt.« paa Byens Vegne1). Nogle Maaneder senere ved­ toges »De 32 Mænds Artikler«, en Forretningsorden for det nye Baad, og saaledes var Byens Kommunal-Forfat- ning nu i Orden, Selvstyret var begyndt. Det hører ikke herhen at undersøge, hvorledes dette Selvstyre blev ført ud i Livet. Det er jo bekendt nok, at hele den gældende Forfatning kort efter blev totalt omstyrtet, og den mest uindskrænkede Absolutisme indført i Danmark. Dermed var Københavns Privilegier lige saa vel som Adelens og Gejstlighedens, retslig sat ud af Kraft. De blev dog, som en Gave af kongelig Naade, stadfæstede i en noget afdæmpet Form af Frederik III efter Statsforandringen og ligeledes senere af alle de følgende Enevoldskonger. Men da de Forud­ sætninger, under hvilke Privilegierne var vundne, fuld­ stændig forsvandt af Statslivet, fik de aldrig den Betyd­ ning, som man oprindelig liavde tænkt. Hvad nyttede Retten til Sæde og Stemme i Rigsraadet eller paa Stænder­ forsamlinger, naar Rigsraadet var afskaffet, og Stænder­ forsamlinger ikke mere sammenkaldtes? Hvad hjalp det at have lige Rettigheder med Adelen, naar ogsaa Adelen selv havde mistet sine gamle Privilegier? Men vi vender tilbage til 1659. Dette Aar bragte

:) Dipi. I, 704.