HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

454

Nikolaj Kirke og Kirkegaard.

til gode i alle de Sogne, mellem hvilke Nikolaj Sogn var blevet fordelt. Som Tilføjelser til det foregaaende kan anføres, at Mogens Heinesøn fandt sit endelige Hvilested i Ørslev­ kloster Kirke, 2 Mil N. 0 . for Skive, hvor der endnu findes en Ligsten og et Epitafium over ham, og at Hans Tausens første Hustru Dorothea, formentlig en Søster til hans Medarbejder Mag. Jørgen Sadolin, blev begravet i Nikolaj Kirke (Terpager, Inscriptiones ripenses, Kbli. 1708, 37). Desuden blev her begravet Morten Steen- winkel (f 1646), hans fyrstelige Naade Prinsens Arkitekt og Skildrer, og den foran (S. 441) nævnte Hans Holst ( f 1623). Efter Taarnets Fuldførelse 1591 havde Urene deres Plads tæt oppe under, hvad der da var Hovedgesimsen, omtrent ligesom de nu paany har faaet deres Plads. I Aarene ved 1880 begyndte der igen at vaagne In ­ teresse for en Genopførelse af Kirken. Blandt dem, der gav Tanken herom Rum, maa fortrinsvis nævnes Etats- raad Augustin Gamél. Han fandt dog ikke tilstrækkelig Tilslutning, og de Penge, der var tiltænkte Nikolaj Kirke, anvendtes til Bygningen af Helligkors’ Kirke. Samtidig, omtrent i 1882, optoges Tanken atter af Arkitekt Professor H. C. Amberg, der senere har fore- staaet Arbejderne ved Opførelsen af det nys rejste Spir. Der udarbejdedes af ham Tegninger til Kirken i den Skikkelse, den havde haft før Branden 1795; men det viste sig, at Kirkens Længde var saa stor, at dens ø. Ende vilde naa til det ø. Fortov i Nikolajgade, og Planen blev opgivet. Der udarbejdedes derpaa en anden Plan, ifølge hvilken Kirken skulde ligge paa tværs af Taarnet, omtrent ligesom Set. Petri Kirke ligger, og være en Slags Korskirke. Tegningerne udstilledes paa Charlottenborg 1883. Der nedsattes en Komité, som