HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
453
Nikolaj Kirke og Kirkegaard.
hundrede havde dette Sogn dog et stort Omraade. Det strakte sig op til Fisketorvet (den Del af det nuværende Amagertorv, der ligger mellem Valkendorfsgade og Klosterstræde) og indbefattede en Del af Læderstræde, Købmagergade og Pilestræde. 1634 nævnes Lande mærket, Aabenraa, Store og Lille Brøndstræde, Spring gade, Østervold og Købmagergade som hørende til Sognet. Det synes endog, at Dronningens Tværgade og Rigensgade en Tid derefter har hørt til Nikolaj Sogn. 1660 henførtes Skipperboderne, der begrænsedes af den sydlige Husrække i Dybensgade, den østlige Side af Ad miralgade samt Holmens Revier fra Admiralgade til Kon gens Nytorv, tillige med alle til Søværnet henhørende til Holmens Kirke, til hvilken ogsaa Nyboder henlagdes 1686, og en stor Del af de foran nævnte Strækninger maa vel ogsaa være gaaede fra, da Trinitatis Kirke blev bygget; til Gengæld forøgedes Nikolaj Sogn 1685 med den søndre Side af Stormgade fra Hjørnet langs ud til Volden og med de øvrige Syd herfor liggende Gader til Staldene og ud til Enden af Kanalen (Frederiksholms Kanal). Ved Nedlæggelsen af Sognet 1804 tildeltes der Hellig- gejstes Kirke den største Del, fordi der dér boede baade mange Jøder og mange Kræmmere, der hørte til den tyske Menighed. Til Holmens Sogn henlagdes den søn dre Side af Østergade og hele Kvarteret Syd derfor. Endnu paa den Tid tilfaldt der paa en Maade Kir ken et Legat, idet Justitsraadinde Cecilie Rosted ved Te stamente af 28. Febr. 1818 legerede 3000 Rdlr. Sølv til Vedligeholdelse af hendes Datter Gertrud Birgitte Boden- hoff født Rosteds Gravminde. Hvis Renterne ikke aarlig fandt fuld Anvendelse til dette, skulde det halve lægges til Kapitalen, det halve tildeles Nikolaj Sogns Fattige. Som Følge af Sognets Nedlæggelse kom dette de Fattige
Made with FlippingBook