HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

361

Nytaarsrevolten 1860.

det var trolig fortsat-af Konferensraad Bræstrup, og skønt der nu var forløbet 12 Aar siden den frie Forfatnings Indførelse, var der endnu ingen Forandring sket med Enevældens Politi. »Dersom dette forældede, i alle Hen­ seender forkastelige, Politiet selv demoraliserende System fortsættes 12 Aar endnu, saa vil det skaffe os, ikke blot O p lø b — som i de forbigangne A ftener—, men O p r ø r paa Halsen, saa sandt der er nogen Modstandskraft og Æresfølelse lios Københavns Befolkning. Derfor maa det forandres, det er paa den høje Tid.« I en Artikkelserie i »Dagbladet«, der ogsaa udkom som særligt Skrift1), gav en, øjensynlig kyndig, Mand en Fremstilling af Borgernes ganske retsløse Stilling over for Politiet. Klagede man over Mishandling af Betjente og Vægtere, kunde man aldrig faa Ret, da de fornær­ mede Personer selv ikke maatte optræde som Vidner, medens derimod Betjentens eller Vægterens Ord stod til troende. Derfor hændte det ikke sjældent, at den, der indgav en saadan Klage, selv blev dømt for Fornærmelse mod Politiet, hvilket havde givet en Ju rist Anledning til at opstille som en særegen Art af Forbrydelse: at faa Prygl af en Vægter. — Over for Betjente, som over for Skildvagter, skal alle efter Forordningerne vise øjeblik­ kelig Lydighed »uden derover at ræsonnere«; og at denne Bestemmelse ikke var et tomt Ord viste en Over- retsdom af 28. Aug. 1843, efter hvilken en Tjenestekarl var bleven straffet med Mulkt og Paalæg af Sagens Om­ kostninger; thi vel havde han adlydt den ham givne Befaling, men han kunde ikke siges fri for at have »ræsonneret« over den. Modstand mod Politiet straffedes med Arbejde i Rasphuset eller Slaveriet fra 6 Maaneder til 6 Aar. Og de, som enten med Ord eller Gerning

*) N. N.: Om Politivilkaarligheden og Midlerne imod den. Kbhvn. 1860. 24