HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
360
Nytaarsrevolten 1800.
Men der var nogle, for livem Affæren i Øjeblikkel var alt andet end munter: det var de uheldige Ofre for den, som maatte tilbringe denne Nat og det meste af næste Dag i Politiets Arrester. D. 13. Jan. bekendtgjorde Politichefen i Bladene, at ialt nogle og tyve Personer, som havde deltaget i Opløbene, var bleven straffede med Vand og Brød, simpelt Fængsel, Rottingslag eller Mulkt. Om adskillige af disse skal vi senere faa nærmere at høre. Politiet havde altsaa sejret, og Bræstrups Bekendt gørelse om de idømte Straffe saa næsten ud som Sejr herrens T rium f over de overvundne. Men det var en Pyrrhussejr. I Virkeligheden havde Politiet ved sin Op træden i disse Aftener underskrevet det gamle Systems Dødsdom, og det var nu kun et Tidsspørgsmaal, naar denne Dom vilde blive eksekveret. Den offentlige Me nings Sympati havde Politiet ganske tab t; dets moralske Magt over for et Opløb havde vist sig at være lig Nul, og selv dets fysiske Magt havde ikke slaaet til, — det var først Husarernes Fremrykning, der gjorde Ende paa Optøjerne. Det bestaaende Politisystem karakteriseres saaledes i en Artikkel i »Fædrelandet« for d. 19. Jan .: »Spioneri, anvendt ikke blot mod Forbrydere, men ogsaa mod hæderlige Folk, f. Eks. politiske Modstandere; Stokke prygl, anvendt ikke blot mod ulydige Rolighedsforstyr- rere, men mod alle uden Forskel, der ved et Opløb er saa uheldige at komme inden for Politiets Rækkekreds; og liaardnakket Fornægtelse, ligegyldig om det sker paa Sandhedens Bekostning eller ikke, af enhvers Ret lige overfor Politiet.« — Dette System siges at være opfundet af den tidligere Politidirektør Kierulff) »der havde for- staaet at erhverve sig Frederik den Sjettes særlige Naade og Tillid ved at rapportere denne Alt, hvad han paa ærlig og uærlig Maade havde faaet Kundskab om«. Men
Made with FlippingBook