HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

352

Nytaarsrevolten 1860.

Fingrene imellem i sin Omtale af Ministeriet Rotwitt og Kammerherre Berling, og nu benyttede han Lejligheden til at aabne et kraftigt Felttog imod Københavns Politi. »Hvad der ved denne Lejlighed er forefaldet«, skriver han, »viser den paatrængende Nødvendighed af, at Po­ litistokken tages fra Betjente, Volontærer og Assistenter«, og han opfordrer i sit Blad de Folk, som er bleven overfaldet af Politiet, til at træde offentlig frem og klage over »den skammelige Politivilkaarlighed, som er aldeles uforenelig med Borgernes Ret i en fri S tat «1). Hans Opfordring blev efterkommet. Allerede 5. J a ­ nuar bragte »Dagbladet« følgende Beretning fra davæ­ rende polyteknisk studerende, nu Direktør i Livsforsik­ ringsanstalten Frederik Bing : »Da jeg tillige med en Bekendt Natten m ellem afvigte Lørdag og Søndag Kl. P/a—2 vilde begive m ig hjem , b lev vi paa Købmagergade, m ellem Østergade og Silkegade, tiltalte a f en Politibetjent, der paa en brutal Maade bød os at gaa videre. Ti Skridt derfra blev vi im id lertid yderligere antastede a f 2 P o litib etj^ ite og 2 Vægtere, der kom os ilend e im øde, altsaa i m odsat Retning a f den, hvori vi gik; de stansede os im id lertid kun for paa en endnu brutalere Maade at befale os at »gaa videre«, og forstyrrede saaledes vor ald eles rolige og tavse Vandring. Da jeg ytrede, at der var ikke nogen Anledning for dem til at paabyde os noget, som vi a f egen fri V illie var ifærd med at gøre, eller at tiltale os paa en uhøflig Maade, blev jeg p lud selig overfalden bagfra med Slag af en Stok af en, som det lod til, rasende eller gal Vægter, der ikke stansede sit Overfald, førend den ene af Politibetjen tene opfordrede ham til »nu« at lade m ig være. Jeg tilføjer, at der paa den Tid, da Overfaldet skete, ikke var andre tilstede end jeg og m in Bekendt sam t de ovennæ vnte R olighedsforstyrrere, der overfaldt mig; jeg kender desuden ingen af dem og kunde na­ turligvis ikke komm e tilorde, hvorved det blev m ig um uligt at erkyndige m ig om deres Navne eller Num re, saa at jeg ikke kan forfølge denne Sag ad Rettens Vej, hvilket jeg ellers sik-

!) Dagbladet 3. Jan. 1860.