HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

351

Nytaarsrevolten 1860.

og hvem af Pøbelen der viste Stridighed, fik Prygl, naar de ikke vilde gaa, naar det blev sagt; og vi slog alle. Ved denne Lejlighed saa jeg Politibetjent Sørensen ligge paa Ryggen; 0111 Pøbelen havde foranlediget samme, eller om han mulig af sig selv var falden om, kan jeg ikke sige«1). Efter at Pladsen var ryddet, blev alle Broerne spær­ rede af Politi og af Gardister, og et Par Forsøg, som Mængden gjorde paa atter at trænge frem over Højbro og Stormbroen, blev kraftigt tilbageviste. Dermed kunde og burde Revolten have været endt. Men Politiet begik nu den Fejl at ville forfølge sin Sejr og benytte Lejligheden til at give Københavnerne en Afbankning, som de længe kunde have godt af. Derved opnaaede det at vende hele Byens offentlige Mening imod sig og at give de professionelle Urostiftere det, som de hidtil havde savnet: et Maal at slaas for, en Hensigt med det hele. Affæren var nu bleven til et Mellem­ værende mellem Pøbelen og Politiet. I Stedet for det ret taagede Formaal at raabe: Ned med Rotwitt, Kam­ merherren eller Grevinden! havde man nu faaet den mere haandgribelige Opgave at hævne de Prygl, man havde faaet af Politiet Nytaarsaften. Der er heller ingen Tvivl 0111 , at Politiet ved denne Lejlighed optraadte med en ganske overordentlig Bru­ talitet. Det formelig syntes, skrev »Dagbladet« d. 3. Jan ., »at have lagt an paa at banke Folk til at gøre Oprør for saaledes at give Gadeoptøjerne en alvorligere Ka­ rakter«. »Dagbladet« var paa den Tid de Nationalliberales iltreste Organ, og dets unge Redaktør, Carl Steen Bille, havde allerede paadraget sig mange Sagsanlæg og Domme for sin raske Skrivemaades Skyld. Han havde ikke lagt

*) Dagbladet 6. Okt. 1860.