HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Nytaarsrevolten 1860. 347 den vanskelige Opgave at skulle »regere uden om Kø­ benhavn«. Thi København var nationalliberal fra øverst til nederst, — i Henseende til politisk Trosbekendelse var der ingen Forskel paa Universitetets Professorer og Lære­ drengene paa Gaden. De nye Ministre modtoges derfor straks med Ringeagt og Spot. Gadedrengene løb i Flok gennem Byen, idet de sang i Takt: Rot — w itt! Godt S k id t!1) Og Studenterne stillede sig ugenert op foran Kultus­ ministerens Vinduer og sang: »At Slyngler hæves til Ærens Top«2). Kultusminister Borgen var i Virkelig­ heden en dygtig Mand; men man gik dengang uden vi­ dere ud fra, at det var en Beskæmmelse for Kirken og Videnskaben at skulle ledes af en Skolemand, der ikke havde udgivet andet end nogle danske Læsebøger. Ministeriets Løbebane blev kort og tornefuld. Det var d. 2. Dec., det blev udnævnt, og d. 8 . opførtes paa Kasino Erik Bøglis Lystspil »Grevinden og hendes Sø­ skendebarn«. Hermed havde Angrebene paa Grevinde Danner fundet den Form, som skulde til. Replikkerne fra Scenen skar bedre igennem end de tidligere Artikler i Smudsblade og Flyveskrifter, og nu kunde Publikum faa Lov til selv at agere med. 42 Gange gik Stykket over Scenen for fuldt Hus. Københavnerne stormede Kasino for at se det, og Teatret bragede af Bifald, naar det lød oppe fra Scenen: Jeg hader den, som steg fra Dybet, Bedækket med et Folks Foragt. x) Efter Meddelelse af Hr. Herman Trier. 2) Det fortælles, at Studenterne den første Aften tog fejl af Huset. En Borgermand i dyb Negligé aabnede da et Vindue og sagde venligt til dem: »De tager fejl, mine Herrer, det er derovre«, og saa pegede han hen mod Borgens Gadedør. 23*