HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

346

Nytaarsrevolten 1860.

var af en ganske anderledes hjemlig, næsten huslig Ka­ rakter; der var en lille Duft af Skandale over det, og der var en Kvinde med i Spillet. De nationalliberale Førere havde altid set med onde Øjne paa Frederik VIFs Hustru Grevinde Danner, og hun gengældte deres Følelser af et oprigtigt Hjerte. Ganske naturligt kom der saaledes en Slags Forstaaelse i Stand mellem Grevinden og de Nationalliberales politiske Mod­ standere, de saakaldte Bondevenner, Datidens Venstre- mænd. De to Parter i dette Forbund gjorde ofte h in ­ anden vigtige Tjenester, og Grevindens fortrolige Ven Kammerherre Berling blev det stadige Forbindelsesled imellem dem. Men for de ansvarlige Ministre var dette Forhold efterhaanden blevet ganske utaaleligt. Naar de trak Kongen til den ene Side, trak Kammerherren og Grev­ inden ham til den anden, over til Modstanderne. Og tilsidst havde da Konseilspræsident Hall besluttet, at han ikke længer vilde finde sig i disse uansvarlige Raad- givere, der havde Kongens Øre i nok saa høj Grad som han selv. I November 1859 stillede han det bestemte Forlangende til Kongen, at Kammerherre Berling skulde fjernes fra Hoffet. Men Grevinden og Bondevennerne satte fra deres Side alt ind paa, at Berling skulde blive, og det viste sig, at de foreløbig var de stærkeste. Ber­ ling b lev , og det var Ministeriet, som maatte gaa. Den 2. Dec. tiltraadte da Ministeriet Rotwitt. Dets Chef var en dygtig og hæderlig Mand, der tidligere havde været Amtmand over Frederiksborg Amt, og som personlig stod Grevinden og Bondevennerne nær. De bekendteste blandt hans Hjælpere var Udenrigsministeren Baron Blixen Finecke — en lidt ekscentrisk Politiker, der var Ven med Bismarck og Svoger til Tronfølgeren Prins Kristian, — og Kultusministeren Borgen, der hidtil havde været Skoledirektør i København. Disse Mænd fik nu