HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

340

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

erstatte ham det senere, dels kan det bevirke, at Arrest for smaa Summer bliver sjældnere. Gældsarrestanter skal ogsaa have det bedre end Malefikanter, da de jo ikke er Forbrydere, og om de er det, hører de dog til en anden Klasse end de; de ha r det nu ikke saa godt som Malefikanterne, da disse faar fri Lys og Vask, men hine maa afholde denne Udgift af deres Forplejning. Mindretallet finder derimod en Forhøjelse betænkelig, da Debitor dog kun skal have det nødtørftige og ikke have det bedre end udenfor. En Gældsarrestant er som et Almisselem og er bedre stillet end dette, som paa Grund af Alder og Svaghed intet kan fortjene, medens den første gerne har Venner og Bekendte og kan faa noget Arbejde, og Staten kan ogsaa gøre noget for, at der kan arbejdes i Arresten, hvad der jo ogsaa er gjort ved Oprettelsen af Arbejdsstilen. Tre Mark svarer om­ trent til det, et Almisselem paa højeste Almisse har. Desuden har disse Arrestanter ved mere end een Lejlig­ hed vist Trodsighed og Opsætsighed, og dette vilde for­ øges, hvis de fik mere. Det kan tværtimod bevirke, at de bliver ørkesløse og unyttige Personer. Derfor til- raader Mindretallet i Stedet flere Foranstaltninger til, at de kan arbejde. Det andet Indlæg er Svar til Kancelliet paa Præsten Ove Mathiesen Steenbergs1) Ansøgning om Forbedring i Gældsarrestanternes Vilkaar, ledsaget af Fogdens, Asses­ sor Feddersens, Betænkning. Meget vidtløftigt behandles Spørgsmaalet, om der i det hele taget burde kunne a r­ resteres for Gæld, og i alt Fald bør Arresterne ind­ skrænkes, da det hverken er nyttigt eller billigt at holde J) Det er den S. 338 nævnte Steenberg, der var bleven Præst i Arresthuset i Efteraaret 1785 og i Begyndelsen af 1789 blev forflyttet til Knebel i Randers Amt; han havde altid taget sig meget ivrig af Gældsarrestanternes Sag, og der er vistnok ingen Tvivl om, at han ogsaa har haft Indflydelse paa Oprettelsen af Arbejdsstilen.