HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

339

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

Den sidst omtalte Forandring til Fordel for Gæ ld s­ a r r e s t a n t e r n e var et Udslag af de humane Krav, der var oppe i Tiden. Fra Midten af Firserne diskuterede man ivrigt, om det i det hele taget var forsvarligt at arrestere Folk for Gæld, og om det i alt Fald ikke var forkasteligt at berøve Folk deres Frihed paa ubestemt Tid for Smaasummer, hvad der fremkaldte en hel lille L itteratu r1). Fra Sommeren 1790 findes fra Hof- og Stadsretten to Indlæg i Debatten, af hvilke her skal gives et kort Uddrag2). Det ene er en pro Memoria til Kancelliet om Gælds­ arrestanternes bedre Forplejning i Arresthuset som Svar paa en Del Arrestanters Ansøgning om dette Æmne. Paa det ene Punk t i Ansøgningen, at de, som bevislig ikke har handlet bedragerisk, men kun ved ulykkeligt Tilfælde er komne i Fattigdom, maa løslades, kan Ret­ ten ikke gaa ind, da Kreditorerne derved vilde blive betagne deres ved Loven tilstaaede Ret. Om det andet Punkt, at Kreditorerne maa yde mere ugentlig til deres Forplejning, har Rettens Medlemmer ikke kunnet enes. Kongens Foged har foreslaaet, at Ydelsen, et Lod Sølv eller 3 Mk., som det nu er, skal forhøjes til det dob­ belte. Flertallet holder for, at Meningen med Arresten er, at Kreditor sikrer sig mod, at Debitor flytter eller disponerer over sit Gods, men ikke, at den skal være et Tvangsmiddel, og derfor skal den være saa lempelig som mulig ud over Tabet af Friheden. De 3 Mk. kunde være gode i sin Tid, men nu er de utilstrækkelige; de maa forhøjes til 1 Rd. eller i alt Fald til 4 Mk. Derved forøges vel Kreditors Udgifter, men dels skal jo Debitor *) »Betragtninger over Misbrugene og den altfor store Hyppighed med personlige Arrester for Gieid i vore Tider«; »Svar paa Betragt­ ninger osv.«; »Betragtninger over Niels Bruns Piece ang. Procuratorer og Slutteriet, item over det derover udkomne Svar«; alle fra 1785. ') Korrespondanceprot. 4 Nr. 5112 og 5113, begge dat. 18. Juni.