HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

336

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

to Arrestanter, Lorentz Jessen og Lars Jensen, om Aftenen 4. Maj 1792, og denne Gang gik det endnu værre, idet han ved Hof- og Stadsretsdom af 19. Jan. 1795 blev ikendt en Bøde af 150 Rd .1). Præsterne skiftede naturligvis hyppigere; saa snart de kunde, søgte de bort til et bedre Kald; men her er kun Grund til at nævne nogle af dem (den fuldstændige Liste kan ses hos Wiberg). Monrads Eftermand Andreas Andersen Wibe, som blev Præst her i 1777, og som i det hele synes at have haft Magistratens Øre2), fik endelig sat den Forandring igennem, som Rothenborg forgæves havde kæmpet saa drabelig for, idet han i Okt. 1778 ansøgte Magistraten om, at »Alteret samt Prædike- og Skriftestolen, der staar op til Vandhuset, kun adskilt 0 Se Domsprot. Piessen slap dog for at betale denne Bøde. Da Arresthuset omtrent et halvt Aar efter Dommens Afsigelse blev lagt i Ruiner ved Byens Brand, fik Piessen en stor Del af sit Bohave ødelagt, og han selv kom saaledes til Skade, at han i nogen Tid laa som Patient paa Frederiks Hospital, medens Konen nogle Nætter maatte kampere under aaben Himmel paa Volden med Resten af deres Ejendom, indtil hun fik lejet nogle Værelser ved Nørrevold, som Piessen senere fik Huslejegodtgørelse for (se Kpb. 19. April 1796). Da han saa i Foraaret 1796 søgte om og fik Afsked paa Grund af Alderdom og Svaghed, og samtidig bad om at slippe for den idømte Bøde, anbefalede Hof- og Stadsretten dette, da »Sikkerhed for lige Forsømmelse i Fremtiden, Straffens egentlige Hensigt, paa denne Maade (ved Afskedigelsen) i Henseende til ham er opnaaet, og Prof. Winsløvs Attest desuden oplyser, at Supplikanten ikke uden Helbreds Svækkelse udstaar den befalede subsidiære Straf« (Korresp. prot. 25. Maj 1796). Hans Eftermand blev Kongens Fogeds Bud Jens Søren­ sen Krog. 2) Ved sin Tiltrædelse i Juni 1777 søgte og fik han et halvt Aars Gage forud, »da han var uformuende og ikke kunde bestride Udgifterne ved Tiltrædelsen«; i Okt. 1779 fik han 100 Rd. i Forskud mod at afbetale dem i Terminer, men i Febr. 1781, da han var kal­ det til Præst i Hobro, bad han om, næst at takke for den »Bevaagen- hed og Gunst, der var værdiget ham«, at de 50 Rd., han endnu skyldte Stadens Kasse, maatte eftergives ham, — og det blev ogsaa bevilget (Rpr.).