HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
335
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Det er derfor ikke store Sager, der kan siges om denne Periode. Noget af Interesse er der dog, navnlig med Hensyn til Gældsarrestanterne. Der var kun to Arrestforvarere i denne Tid, nemlig den allerede omtalte Thorsager, der døde 17821), og Carl Christian Piessen. Medens jeg ikke har truffet paa den mindste Anke mod den første, forefaldt der under Piessen tre Undvigelser, hvoraf i alt Fald de to kom til at svie ret artigt til ham. I 1785 undveg en Gælds arrestant, Sekretær Frederik Christian Cramer, hvorfor hans Kreditor, Divisionskirurg C. N. Grell anlagde Sag mod Piessen2), men hvorledes det gik med Sagen, ved jeg ikke. Aaret efter, i Okt. 1786, absenterede to Tyve sig, og denne Gang blev der ved Hof- og Stadsretten anlagt Sag mod Piessen for Forsømmelighed. Vel søgte han at redde sig ved at skyde Skylden paa sin Karl Rasmus Christensen, som han endog lod arrestere; men denne anlagde Kontrasøgsmaal mod ham for Arresten med den Motivering, at han nok havde paataget sig at bringe Arrestanterne Mad, men ikke at passe paa, at de ikke stak af. Denne private Sag blev virkelig indledet for Retten (20. Aug. 1787), men dens videre Forløb har jeg ikke kunnet finde; den er vel falden hort af sig selv, da Hof- og Stadsretten 23. Maj 1788 dømte Piessen til en Bøde af 100 Rd. til Almindeligt Hospital for For sømmelighed, eftersom han flere Gange havde overladt sin Karl at lukke Arresthusets Gadedør3). Endelig undveg *) 7. Feh. 1782 holdtes i Arresthuset Skifteforretning efter den samme Dag afd. Thorsager; tilstede var Enken Vibeke Judithe Schrø der, Thorsagers anden Kone: den første hed Marie Sjørup (Hof- og Stadsr. Skifteprot.). Hun var død 18. Nov. 1772 (Kirkeb.). 2) Hof- og Stadsr. Korrespondanceprot. 28. Okt. 1785. I Arrest forvarerens Instruks staar: Hvis Gældsarrestanterne undviger, skal han staa Kreditorerne til Ansvar efter Loven. 8) Se Korresp. prot. 29. Marts 1787 og Kancelliskr. 28. April 1787 samt Rettens Domsprot. 23. Maj 1788.
Made with FlippingBook