HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

323

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

skrev denne (Rpr. 24. Aug.) til Magistraten,' at han nu havde overleveret Kirken og Inventariet til sin Efter­ følger, Ullilz, med Undtagelse af de ommeldte Bøger, hvorfor man kunde tage Betaling i hans Løn. »Den i Kirken hængende flyvende Engel samt et højt Gitter­ værk, som han selv har bekostet, skænker han Kirken«. Rothenborg vedblev at leve i København som et stakkels forhutlet Menneske, der kummerligt ernærede sig af Informationer, Afskriverarbejde og lignende. Han fik ingen anden fast Stilling, skønt han flere Gange søgte f. Eks. om Klokkerembede. Han døde 27. Juni 17801). J) Til Oplysning om hans Liv efter Afskedigelsen har jeg fundet følgende. I Sept. 1767 klagede han over, at Løbeck ikke vilde ud­ levere ham noget Tømmer, der tilhørte ham, rimeligvis det S. 295 omtalte Materiale (Rpr.). Den 20. Marts 1771 faldt der ved Raadstue- retten Dom i Sagen Rothenborg ctr. Hørkræmmer Jens R imm ert og Prokurator Iver Abel. Rothenborg havde faaet 10 Rd. for at have undervist Rimmerts Søn og for nogle for Hørkræmmeren forrettede Skriverier, men tillige havde han, naar han læste med Sønnen, faaet Smørrebrød og Te, for hvilket Kontraparterne havde sendt ham Reg­ ning og, da han ikke vilde hetale, gjort Eksekution i hans Effekter; Eksekutionen blev erklæret for ulovlig, Effekterne skulde udleveres til ham og Kontraparten betale ham 60 Rd. i Omkostninger og for den ved Arresten tilføjede Overlast (Raadstuer. Domsprotokol). I Juli 1771 fik han Uformuenhedsattest af Magistraten, da han vilde bede Kongen om Pension eller et lille Levebrød (Rpr.). I Juni 1774 fik han en lign. Attest, og i Juli indgav han Supplik til Kongen om at faa et Klokker- eller Degneembede og indtil da nyde en ringe Pen­ sion (Rpr.); men Magistratens Erklæring paa Ansøgningen var ikke meget anbefalende: »Det er bekendt, at R. formedelst hans liderlige Levned er bleven dømt fra hans Embede som Præst i Arresthuset, og det er næsten til Forargelse, at han omgaar her i yderste Fattig­ dom; men om det kan være anstændigt, at et saadant Menneske burde anfortros et andet Embede i Kirken, indstilles, om Biskoppens Erklæring maatte indhentes« (Kph. 20. Juli). I Maj 1778 klagede Enken Marie Møller over, at R. ikke vilde flytte fra hende, skønt hun havde opsagt ham, under Paaskud af, at hun ikke havde hrugt Stempelpapir til Opsigelsen; R. lovede at hetale hende, hvad han