HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

322

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

I den næste Tid blev der dog mere stille 0111 Ro­ thenborg, efterhaanden som hans Sag kom til at staa daarligere og daarligere, og endelig 18. Marts 1767, Aars- dagen for Begivenheden, faldt Kommissionens Dom, der lød paa, at han havde sit Embede forbrudt, ikke maalte bære gejstlig Dragt eller udøve gejstlige Forretninger og skulde betale 30 Rd. til Aktor1). Saa gik Sagen til Højesteret, der bekræftede Dommen 16. Maj. Dermed er Rothenborgs Saga ude. Men Sortien manglede han ikke. Endnu nogle Maaneder blev han boende i Arrest­ huset. Den 5. Aug. bad han om og fik Henstand nogle Dage med Flytningen, til han havde fundet et andet Logis. En Uge efter meldte han, at han havde faaet Bolig, og bad samtidig om sin resterende Løn for April og Maj, 20 Rd. Men da Kæmneren meldte, at der i Arresthusets Bogsamling2) manglede Bøger til en Værdi af 17 Mk. 12 Sk., som burde fradrages i Præstens Løn, Husleje, da det er hans Ret at beholde Løn og Bolig, til Dommen er fældet. Men herpaa gav Magistraten intet Svar; den vilde ikke ud med Pengene. 0 Dommen har vistnok taget paa ham. I Kirkebogen har Ullitz under 11. April 1767 indført: »blev Rothenborg i sin Svaghed berettet, skønt to Aar forsømt«. 2) Denne B o g s a m lin g , der bestod af gudelige Bøger, og som efter Rothenborgs Sigende var skænket af Etatsraad Christlieb Claus- berg, er der ofte Tale om, da Arrestanterne hyppig stjal af den. Da Pastor Teilmann 1741 forlod Arresthuset, gjorde han opmærksom paa, at der manglede en stor Del af Bøgerne, hvorfor Bygom fik Tilhold om at passe paa, at Arrestanterne ikke tog Bøger med sig, og i Okt. 1753 bad Rothenborg om 12 nye Salmebøger, - da en Del var for­ svunden. Det var i den Anledning, at han i sit Værelse fik oven­ nævnte Skab til Bøger og Kirkens Ornamenter; »det kunde være til mere Nytte end det Nøgleskab, som Arrestforvareren har faaet, og som tjener til Zirat i hans Stue«, siger han spydigt. I Dec. 1764 købte Rothenborg 12 Salmebøger af egen Magtfuldkommenhed og fik dem ogsaa godtgjort, men med den Bemærkning, at han for Efter­ tiden først skulde melde det, før han rekvirerede.