HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

311

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

paa Tingene, at han lalle om at ville opgive Embedet for at sikre Ære og Liv. Fra den anden Side var der ogsaa Klager; f. Eks. beskyldte Arrestanten Garver Hage­ dorn ham for at have taget hans Skospænder, skønt han havde givet ham de 10 Mk., for hvilke han havde pant­ sal dem hos ham. I Jan. 1762 blev der sendt to Raad- stuebetjente for at undersøge Forholdene, og i Marts blandede Biskop Harboe sig i Sagen og bad om, at der maatte blive raadet Bod paa Uordenen, navnlig med Hensyn til Kirkegangen. Men lige galt blev det. I Juli 1762 sendte Rothen- borg en Søndag sin Tjenestepige ned at lukke Kirken, da der kun var et Par Arrestanter og to Folk at præ­ dike for, og saa gik han ud og kom først hjem Kl. 1 om Natten som sædvanlig, som Løbeck sagde i sin Klage. Sagen blev indberettet til Biskoppen, og efter Opfordring indsendte Rothenborg en Redegørelse (Kpb. 24. Juli). Det er et langt, svulstigt, med Skriftsteder, Salme­ vers og Spydigheder spækket Aktstykke, hvori alle Kraft­ udtrykkene er prentede med Fraktur, fuldstændig i Ba­ rokstil, og noget af det groveste, der er flydt fra hans Blækhus. Løbeeks Rapport er løgnagtig fra Ende til anden, hedder det, dikteret af Malice og Skarnagtighed. Der var ikke, som Løbeck sagde, kun 3—4 Arrestanter, der hørte til den lutherske Religion og forstod Dansk, men 11, som nok vilde være komne, »hvis Degnen havde sunget saa lifligt, at Stolene i Kirken kunde komme til at danse«. Det var Løgn, at Præsien gik ud og ikke kom hjem før end om Natten, han var tilbage Kl. 3 (men han fortæller rigtignok ikke, at han gik ud igen og saa først kom hjem Kl. 1). Har der været Folk fra Byen, har de siddet i Løbeeks »Drikke-, Kippe- og Brændevinsstue«, og Folk kaldte derfor Kirken for »Brændevinskirken«. Der var en idel Elendighed hos Løbeeks, saa at de ofte ikke havde til Brødet, men