HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

310

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

mod at han foruden den alt udstaaede Arrest kom i Arrest i to Maaneder, hvoraf de 14 Dage paa Vand og Brød. Endnu bedre slap han fra det næste Gang, da den ovennævnte Peder Møller i Begyndelsen af Jan. 1759 stak af ved at fire sig ud af Loftslugen med et Tov, den almindelig benyttede Vej, som det lader til. Løbeck blev atter sat under Tiltale, men dengang kunde han læsse Skylden over paa Præsten, der havde ladet Møller komme op paa Loftet. Løbeck fik blot Tilhold om ikke mere at udlevere Loftsnøglen og at holde Arrestanterne indelukkede, fra Sol gaar ned. Han bad i et Indlæg i Sept. 1759 (Rpr.), om han maatte lukke Kirken for frem­ mede, da han ellers ikke kunde svare for Arrestanterne, og spurgte, om han var forpligtet til at holde Gadedøren aaben til Kl. 11—12 Aften for Præsten og de to Stu­ denter, der boede hos ham. Man faar heller ikke Ind­ tryk af, at den gode Øvrighed gjorde, hvad den kunde for at støtte ham, naar han for at faa en ny Laas paa Gadedøren »til større Sikkerhed« maatte gøre opmærk­ som paa, at den ikke havde været efterset i 11 Aar. Efter at Kampen mellem Præsten og Løbeck og Ar­ restanterne i nogen Tid syntes at være stilnet af, blus­ sede den atter op i Efteraaret 1761. Rothenborg kla­ gede over, at Arrestanterne udeblev fra Kirke, og navnlig Gældsarrestanterne Wittrok og Styrmand Adam Smit, der havde forsvoret nogensinde at komme der; i Kirketiden sad de og spillede Kort i Løbecks Stue, og han holdt med dem og sagde, at han ikke kendte den nye Ordre (denne har jeg ikke kunnet finde), at de modvillige Ar­ restanter skulde paa Vand og Brød. Løbeck var et skarnagtigt Menneske, der viste ham sin Podex og bad ham om at spejle sig i den; han stjal af hans Brænde og huggede Arresthusets Sengesteder, Borde og Bænke til Brændsel;. Arrestanterne havde sat et Skandskrift i Gang imod ham osv., og han saa i det hele saa sort