HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

305

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

sig heller ikke dette Arbejde let, naar det endelig skulde være. Efter en Eksekution 17. Aug. 1756, da Karen Corneliidatter blev hængt, besværede han sig til Kongen over den »publike Prostitution«, der var overgaaet ham af Byfogden, Justitsraad Fiskers »liden og yngste« Søn Lorentz Fisker, der havde overtaget sin Faders partes paa Retterstedet, idet Vægterne paa hans Ordre havde nægtet de syv Studenter, Rothenborg havde med sig for at assistere ved Sangen, Adgang til Retterstedet, ligesom den unge Fisker havde nægtet ham at lade Byfoged­ betjentene eller Vægterne hjælpe med ved Sangen, saa at han maatle synge ganske alene og »var inaalløs i tre Dage derefter og ikke kunde tale et eneste Ord, det Folk tydeligt kunde forstaa«. Han bad derfor, om han for Fremtiden maatte medtage 6—7 Studenter til Hjælp ved Eksekutioner1). Men var det vanskeligt med de egentlige Forbrydere, vakte dog G æ l d s a r r e s t a n t e r n e den største Ulejlighed, Rothenborgs Klage til Kongen (31. Aug.) er meget lang og skrevet i hans sædvanlige svulstige Stil; den er underskrevet af alle syv Studenter, hvoraf den ene dog var sluppet op paa Skafottet, og findes sammen med den unge Fiskers Redegørelse (af 15. Sept.) i Kopibogen 22. Sept., da Magistraten indsendte sin Erklæring til Kon­ gen. Det hævdes deri, at da Eksekutionen efter kgl. Forordn, af 7. Feb. 1749 (se ogsaa kgl. Reskr. af 12. Feb. 1751, Fogtmanns Re­ skriptsaml.) skal foregaa uden al Ceremoni, er det urigtigt, at Delin­ kventen modtages af en Skare Studenter paa Skafottet, hvor der des­ uden er ringe Plads; det er bedre, at han modtages alene af Præsten eller i det højeste af 2—3 Studenter; paa Skafottet behøves ingen lang Tale eller Sang, naar Præsten har forrettet sit Embede forsvar­ ligt i Arresthuset. — Ved Forordn, af 22. April 1768 blev det be­ stemt, at ingen Præst skal følge med, naar Misdæderen føres fra Fængslet til Retterstedet, ej heller holdes Bøn og Sang undervejs, men Præsten i Fængslet gør sit bedste ved Guds Naade at berede Synderen til Døden, og naar han bortføres, begiver sig til Retter­ stedet og oppebier Synderens Ankomst og der uden at holde nogen offentlig Tale alene søger at holde Synderen i muligst Andagt og Stilhed, indtil han er død. 1)