HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
287
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Til en Begyndelse var Forholdet mellem ham og Magistraten helt venskabeligt. Efter flere Anmodninger fra ham fik Kirken en lille Altertavle, Messesærk og Messehagel samt en lille Klokke til at kalde sammen til Gudstjeneste, ligesom ogsaa Prædikestolen blev forhøjet. Men allerede inden Aaret var omme, var Krigen brudt ud, og, naar undtages nogle kortvarige Vaabenstilstande, varede den ved, til han kom bort i 1767. I Nov. 1750 bad han om at faa en Degn til Hjælp ved Sangen og ved Ombæren af Præstens Tavle samt et lille Tillæg til Lønnen til Lys og Varme i Kirken, og Magistraten viste ogsaa her delvis Imødekommenhed ved gennem Rektor Schade ved Frue Skole at skaffe ham en Skolediscipel, som skulde have 10 Rd. aarlig. Men da Drengen indfandt sig hos Rothenborg, blev denne meget utilfreds; han skulde have en, der kunde hjælpe ham ved Prædiken, Katekisation og Delinkventers Præ p a ra tion til Døden, og dertil kunde han ikke bruge en Skoledreng. Samtidig skrev han spydig til Magistraten, at han ikke havde villet inkommodere den med at an tage en Degn, det skulde han nok selv besørge, han havde allerede en kapabel Student, det havde blot været hans Mening at faa Lønnen til ham, og han haabede ikke, at en Skolediscipel foredrog (o: blev foretrukken for) en fattig Student, som det er tilladt publice at tale osv .; desuden havde han bundet sig til Studenten ved Kontrakt for et Aar. Men Rektor bad Magistraten om for den fattige Discipels Skyld ikke »ved Præstens Om gang« at forandre sin Resolution (af 18. Nov.), og Ro thenborg fik Besked om, at det blev ved de 10 Rd. og intet til Lys og Varme. Trods ny Anmodninger fra Rothenborg var Magistraten ubøjelig, og Rothenborg indsendte da i Feb. 1752 en Supplik til Kongen om, at de 10 Rd. i det mindste maatte gives Studenten, saa at han blev fri for Drengen; om Pengene til Lys og Varme
Made with FlippingBook