HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

286

Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.

betydelig Mand, thi jeg har ikke en eneste Gang fundet ham omtalt i Forhold til Arresthuset, endskønt han var der i henved 9 Aar. Han døde i Emhedet 27. Febr. 1750x). Saa udnævntes 25. April 1750 den 30aarige Morten Trane Rothenborg-). x) Se Kpb 2. Marts 1750. I Maj 1750 (Rpr.) foredrog Nicolai Leganger, at han paa Biskoppens Foranstaltning havde forrettet Præsteembedet, medens det var vakant i to Maaneder, og bad om, da nu Præsten var ansat, at faa sin Løn for denne Tid, 20 Rd. Det maa vistnok være den Nicolai Eriksen Leganger, der 1784 døde som Præst i Herfølge (Wiberg). 2) Til Bedømmelsen af denne Forgrundsfigur i Arresthusets Hi­ storie hidsætter jeg nogle smaa Notitser om Familien, som jeg har samlet hist og her. Han var Søn af Hørkræmmer Andreas Rothen­ borg og Susanne Christine Trane. Moderen er vistnok død i 1727, da Faderen i Nov. d. Aar bad om at maatte sidde i uskiftet Bo; han havde da 6 Børn (Kpb.). Hans Hørkrambandel laa paa Hj. af Vester­ gade og Gammeltorv, men ved Branden 1728 ødelagdes Huset. Kort efter boede han i D}7bensgade, »hans 5 Børn, Skolemester og Pige er i Ringsted hos hans Fader« (se »Kbhvns. Huse og Indv. efter Br. 1728«, S. 124). I 1744 fik han Moderation i de ekstraord. Skatter, da han havde genopbygget sit 1728 afbrændte Hus paa Vestergade, men han boede da selv paa Christianshavn, hvor han tidligere havde været Overformynder (Kpb.). Forretningen paa Vestergade var gaaet over til Sønnen Japhet Rothenborg (d. 1752; se om barn Personalh. Tidsskr. 3. R. VI 182); men han gik fallit i Maj 1743, »af Frygt for Fængsel har han været nødt til at se sin Person salveret«, hvorfor han var flygtet ud af Landet (Uddrag af Skifter). Faderen havde imidlertid giftet sig 2. Gang med Bodil Jacobsdatter, vistnok i 1738. Thi 19. Aug. 1745 faldt der Dom i en Sag Morten Trane Rothenborg ctr. Henrik Jacobsen, Bodils Broder, og Andreas Rothenborg, ved hvilken den første tilkendtes i fædr. og mødr. Arv 680 Rd., skønt Henrik Jacob­ sen giorde gældende, at Morten i 1738 havde givet Afkald, og at Fa­ deren havde sat Pengene i den nu fallerede Broders Forretning, men Faderen erkendte, at det havde han gjort paa egen Haand (Raadstue- rettens Domsprot.). Andreas R.s Forhold til hans anden Kone var i øvrigt ikke videre godt; hun besværede sig i Supplik til Kongen over »hans Midlers uretmæssige Forvendelse til hendes Nakdel«, og Magistraten taler om hans voldsomme Færd mod hende, om det er af Vanvittighed eller af Ondsindethed, skal den ikke afgøre (Rpr. 7. Sept. 1744, Kpb. 10. Sept. 1744 og 20. Juni 1745). Han har vistnok lidt af moral insanity, ligesom Sønnen.