HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

255

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

Øjeblik Skildvagten vendte sig for at naa Alarmklokken. Der opstod nu imellem de to en Kamp, under hvilken Kjær søgte at faa Skildvagten bort fra Hullet, for at de andre kunde slippe ud og komme ham til Hjælp. Til hans Forbavselse og Harme viste der sig imidlertid ingen. Feje og skrækslagne stod de endnu i Arresten, fordi ingen turde være den første. Enden paa Kampen blev da ogsaa, at Kjær blev overmandet og paany sat fast, men han havde dog den Tilfredsstillelse at se og høre, hvorledes Kommandanten haanede og udskældte de andre. Hans Ihærdighed skulde alligevel faa sin Løn. Flugt­ forsøget kom den daværende Prins Frederik (Frederik VII) for Øre; han ønskede at se Kjær og tale med ham, hvilket ogsaa skete, og ved den Lejlighed lovede han at ville tænke paa ham, naar han engang blev Konge. Dette sit Løfte holdt han : paa sin første Fødselsdag som Konge lod han Kjær overføre til Forbedringshuset, og Toaarsdagen derefter, den. 6. Oktober 1850, bley han sat paa fri Fod efter et IGaarigt Fængselsophold. Han døde den 9. December 1872x). I 1846 var Antallet af Fanger saa stort, at der ekstraordinært maatte indkaldes 86 Mand af 1. Jæger­ korps, der dengang laa i Kastellet, til Afgivelse af Vagt hos dem. Aaret efter blev Fangerne endelig i December Maaned flyttet ud til Straffeanstalten paa Christianshavn, hvorefter Krudttaarnene, efter i 30 Aar at have fungeret som Fængsler, den 15. Marts 1848 blev overladt Ar­ tilleriet for at omdannes til Opbevaringssted for Am­ munition. En af de sidste, der under Enevælden i en lang Aarrække skulde henleve sit Liv under et trøstesløst,

x) Forbryderen Christian Kjær, hans Liv og Levnet.