HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

254

Kastellet Frederikshavn som Fængsel.

Maa og Faa gennem Værelserne og kom bl. a. ind i et Soveværelse, hvor han tra f Generalen — du Plat —, der rædselsslagen rejste sig op i Sengen og stirrede paa den forunderlige Gæst. Kjær, der kunde nogle fremmede Ord, udtalte et høfligt »Pardon, monsieur!« og forsvandt saa ud i en Korridor, hvor han havde haabet at linde nogle Klæder. Der fandtes imidlertid intet andet end Generalens guldbroderede Kappe og hans trekantede Hat med den store Fjerbusk. Forbindingen paa Armen var imidlertid gaaet løs, Blodet begyndte at løbe, og samtidig hørte han sine Forfølgere nærme sig. Hurtig trak han Kappen paa, satte den trekantede paa Hovedet og flygtede i denne barokke Paaklædning ud paa Gaden hen imod Porten. Alle veg til Side for Flygtningen, der truende svingede det farlige Vaaben over sit Hoved. Han naaede ogsaa gennem Porten ud paa Broen, men Blodtabet var nu blevet saa stærkt, at han tabte Bevidst­ heden og derved blev et let Bytte for sine Forfølgere, der bar ham tilbage til Arresten, hvorfra hans Kammerat havde haft større Held til at fjerne sig under den al­ mindelige Forvirring. Det andet Forsøg gik ud paa intet mindre end at befri ikke alene sig selv, men ogsaa 9 af de andre Fanger. I Løbet af Vs Aar gravede han sig, ved at ar­ bejde taalmodig Nat efter Nat, en lang Gang gennem Gulvet i en Bue ned under Bygningens Fundament og op paa den udvendige Side, saaledes at han tilsidst kun havde en tynd Jordskorpe tilbage. De andre Fanger havde skaffet sig Adgang til hans Arrest, og alt var i Orden til det store Øjeblik. Men ogsaa her fulgte Uheldet ham. Da han fik den sidste Hindring fjernet, laa alt i det klareste Maaneskin, og Skild vagten opdagede ham derfor straks. Kjær søgte forgæves at dupere ham ved at optræde som en manende Aand fra Underverdenen, derimod lykkedes det ham at komme op af Hullet i det