HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

212

Bidrag til Københavns Topografi.

nordlige Halvdel af Gaden er den yngste. Gaden er, formentlig i det 17de Aarhundrede, udvidet ind over Grundene paa Nordsiden. Det faste Ler laa her i Kote 8,4. I Muldlaget sad en Stub af et Frugttræ, atskaaret omtrent i Kote 10,4, og i samme Højde laa Overfladen af et 0,7 Fod tykt Lerlag (Vejbane eller Lergulv?). Det ældste Brosandlag var 0,5 Fod tykt, og dets Overflade laa i Kote 13,2. Det maa være senere Undersøgelser forbeholdt at konstatere Beskaffenheden af den ældste Vejbane i Gadens sydlige Halvdel. Strandstenslaget paa A m a g e rto rv , konstateret af Fritz og ved Anlæget af den underjordiske Nødtørfts- anstalt, har jeg tidligere om ta lt1). Jeg vil her kun pege paa, at det efter disse Fund at dømme synes, som om Strandstenslaget strækker sig over hele Amagertorvs Bredde. Torvets Tilværelse kan da i det mindste føres tilbage til Strand stens vej enes Anlægstid, altsaa til Absa­ lons; og det ligger i saa Fald nær at identificere dette Torv ved Østergades Begyndelse med det »østlige Torv«, forum orientale, som omtales i et Bytingsvidne af 13922). Naar man ser paa Torvets Beliggenhed ved Sam­ menstødet mellem B j ø r n e b r o g a d e (Købmagergade), som kommer fra Byens nordlige Opland paa Sjælland, F æ rg e ­ b r o s træ d e (Højbroplads’ Østside), der førte til Færge­ stedet til Amager, Ty sk em an n eg a d e (Vimmelskaftet), som var Hovedvejen fra Byen ved St. Clemens og det vestlige Opland (Valby, Solbjerg o. s. v.), og Ø s te r ­ g ad e , den store Algade3), der førte til Fogedgaarden Østergaard og videre til St. Annæ Bro, Færgestedet til Skaane, ligger det nær at tænke sig dette Knudepunkt

’) Hist. Medd. om Kbh. I p. 436, jfr. II p. 60, 61. 2) K. D. I p. 128—29. s) K. D. II p. 116— 17.