HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

195

Bidrag til Københavns Topografi.

givet Anledning baade til Præsten Ribers »putz« og til Benævnelsen J e rm e r s Gab. Vandet i Renden naaede, som jeg tidligere ha r udredet, i det højeste 12—13 Fod over daglig Vande, og anslaar man Højden af den Vold, »Diget«, som bar Plankebefæstningen, til ca. 10 Fod, vil den Gennemskæring, hvori Renden føres ud til By­ graven, rage lienimod 20 Fod op over Vandspejlet. Det er da i Læ af denne dybe Gennemskæring, at Jermers Folk trængte ind, vadende i den lavvandede Rende, og saa længe Gennemskæringen stod, bevarede den Mindet herom; kort efter at den forsvandt, da den nye Vold var anlagt, finder man for sidste Gang Navnet Jermers Gab i Dokumenterne. Det sidste Dokument, som nævner Jermers Gab, er A n to n ii K lo s te r s Skøde af 29. Juli 15351) til J o a c h im R ø n n ow paa dets Jord ved Jermers Gab. Denne Ejendom eksisterede allerede i 1432; den laa, som det fremgaar af Jordebogen af 1496 og af Overens­ komsten af 1498, paa T e g lg a a r d s s træ d e s Vestside og ud til N ø r r e V o ld g a d e , og den naaede mod Syd ikke til St. Peders Stræde. Det synes da ved første Øjekast underligt, at den kan betegnes som liggende ved Jer­ mers Gab. Naar man imidlertid erindrer, at B yen s R en d e begynder ved Nørregade tæt nord for den gamle Bispegaard (nu Konsistoriums Bygning), og at den hidtil paaviste Del af Renden fra Jermers Gab peger over imod St. Peders Stræde, saaledes at den maa krydse dette Stræde østligere end Nr. 34, ligger det nær at antage, at Antonii Klosters Grund mod Syd kan have grænset til Renden, og at Navnet Jermers Gab har været benyttet ikke alene som Navn for Rendens Udløb, men til Tider ogsaa for selve Renden. Da Benævnelsen Jermers Gab er saa nøje knyttet

x) K. I). I p. 383, cfr. p. 241 og p. 250 ffg. samt K. D. II p. 59.