HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

194

Bidrag til Københavns Topografi.

N ie ls G r y d e s tø b e r en anden Grund i Studiestræde. Det foregaaende Aar havde Præsten N ie ls R ib e r købt en Grund, »som er en putz och stor watn paa op till en mantz belte stædh«, liggende vest for Niels Gryde­ støbers Have og østen for Bys Vold. I 1528 fik endelig Rodemester H a n s W e n c h e en Jord ved d e n n y e V o ld , og i 1529 købte P e r O ls e n en Jord ved Jermers Taarn paa den g am le Tegl- g a a r d , medens K e ld B a d s tu em a n d fik en anden Part af den gamle Teglgaards Jord syd for Volden og »østen ud med«1) Strædet. Det vil efter det anførte være ganske klart, at der i Aarene 1523—28 er foretaget en Udvidelse af Befæst­ ningen, ved hvilken J e rm e r s T a a r n blev bygget vest for den ældste Stadsgrav og mellem de to Taarne, der kaldtes Køge B a r f r e d og H a n e t a a r n e t . Den gamle Plankebefæstning blev samtidig afløst af en ny Vold med tilhørende Mur, ført fra Hanetaarnet til Jermers Taarn og herfra til Køge Barfred. Det er det sidstnævnte i øvrigt ukendte Taarn, der tillige med Vester Ports Ravelin benævnes »de Skanser og Taarn« mellem Vester Port og Jermers Taarn, og det ha r da rimeligvis staaet i Vester- voldgade, omtrent ved Studiestræde, tæt ved det Sted, hvor Jermer trængte ind gennem »Gabet«. Tæt ved dette Sted finder man ogsaa øst for Volden den »putz og store watn«, som Præsten Riber købte. Terrainet er her saa højt, omkring 21,5 Fod over dag­ lig Vande, at et naturligt Morads ikke kan tænkes og heller ikke er fundet ved Undersøgelserne. Derimod ha r man jo her paavist den dybe Rende, der støder til den ældste Bygrav midt imellem St. Peders Stræde og Studiestræde. Denne Rende er det da sikkert, som har *) Denne sidste Grænsebestemmelse er tvetydig, men betyder vistnok her, at Grunden ligger langs Strædets Østside og ikke, at Strædet ligger langs Grundens Østgrænse.