HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

171

Bidrag til Københavns Topografi.

dæmning, »den la n g e Vase«, som bevirkede Opstem- ningen. Den Omstændighed, at Navnet paa Søen, da det første Gang omtales i de bevarede Dokumenter fra Frederik I I ’s Tid, allerede har faaet den ændrede Form Langvadsdam i Stedet for Langevasedam, kunde inaaske tyde paa, at »Vasens« Anlæg maa føres langt længere til­ bage i Tiden. Da Søen er en kunstig Opstemning, følger deraf, at ogsaa G r ø n d a ls a a e n er frembragt ved Kunst, efter at Opstemningen i Søen havde naaet en passende Højde. Opstemningen kan ikke være foretaget af Hensyn til Passagen over Aaen, thi næsten alle de gamle Beretninger tale om, hvor vanskeligt det var at holde Vejdæmningen vedlige. Det ligger da nær at an­ tage, at Hensigten med Opstemningen netop har været at lede Vandet gennem den Lavning, hvor nu G r ø n d a ls ­ a a e n løber, ind til Ladegaardsaaen og gennem denne videre til København. Grøndalsaaen omtales første Gang i Christian IV’s og Frederik I II ’s Tid i Beretninger om Vandsyn og 0111 Sluse- og Mølleanlæg ved Kalthuset, det senere Grøndal; men det er ikke urimeligt, at selve Aaløbet ligesom Damhussøen er af langt ældre Oprindelse, maaske samtidigt med de i det følgende omtalte ældste Dæmningsanlæg ved Bulowsvej og i Peblingedæmningen. i. Ladegaardsaaen. Naar man undersøger L a d e g a a r d s a a e n s Løb fra B isp een gen til Søerne, vil man finde, at det oprinde­ lige Terrain danner en S æ n k n in g , som udvider sig tragtformet ud imod Søerne, saaledes at Tragtens Aab- ning strækker sig fra Korsgade omtrent til Gamle Konge­ vej. I Sænkningen, der oprindelig var Eng, ligger to langstrakte, aasformede B a k k e r . Den vestligste af disse, som ligger vest for Sammenstødet mellem Borups Allé og Stefansgade, har været ret uberørt af Opfyldning ind­ til vore Dage og viser sig tydeligt bl. a. paa General- 12 *