HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

170

Bidrag til Københavns Topografi.

pografi, men de ere, som en Undersøgelse af Jo rdbunds­ forholdene har vist, ganske fejlagtige. Den største af de tre Søer, den nu tilfyldte L e rsø , havde i ældre Tid to Afløb; det nordlige, R o sbæ k , der løb til Sundet ved Gamle Vartov, er vel kendt til vore Dage, og dets i Tidens Løb lidet brugte Navn er nu atter bragt frem til Offentligheden som Betegnelse for den tæt ved Bækken liggende Rosbæks Vej. Det sydlige Afløb, der passerede Nørrebrogade ved Hyltebroen ved Løgten, dannede den egentlige L a d e g a a r d s a a , som løb igennem den i ældre Tid meget mosede og vandrige B isp een g, hvor der er meget dybt gennem Tørven til fast Bund. Det var først i 1813, da de to Aaløb be­ grænsedes med Grøfter paa begge Sider til Optagelse af Overfladevand, at Bispeengen blev tørlagt. Lersøen om­ gaves med lignende Dæmninger og oprensedes i 18151). E m d r u p Sø nævnes først langt ned i Tiden. Den har sit Tilløb fra Utterslev Mose og Gentofte Sø. Det er muligt, at den vestlige Del af Søen er naturlig; men i det væsentlige skyldes dens nuværende Form den Op- stemning, som Landevejsdæmningen h a r frembragt, og som i det m indste maa føres tilbage til Frederik II’s Tid. Søens naturlige Afløb førte, som den endnu bevarede Grøft viser, Vandet videre til Rosbæk. Desuden fandtes der tid­ ligt et gravet Afløb til Lersøen, som, saavidt mig be­ kendt, første Gang er vist paa et Kort fra ca. 16582); dette sidste Afløb er vistnok uddybet ca. 1685 for at drive en Vandmølle ved den Gaard, der nu hedder Møllegaarden3). D am h u s s ø e n skyldes helt og holdent Opstemning af H a r r e s t r u p Aa, hvis gamle Leje endnu ses tydelig i den syd for Søens Midte løbende Grøft. Søens gamle Navn, L a n g v a d s d am , stammer netop fra den lange Vej*) Kort i Ingeniørkorpsets Tegnearkiv I—4-4ln ed paaskreven Text.

a) Facies Hafniæ, Kgl. Bibi. Historiske Kort. 8) Both Kjøbenhavn p. 265.