HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

145

Koleraen i København 1853.

næsten eneste Konversationsgenstand, saa at den endog ha r fortrængt Politikken.« Og 7. Aug. fortsætter han: »Det har været ganske forunderligt i denne Tid i de fremmede Blade at læse Beretninger om Tilstanden her i Byen; man skulde af dem tro, at København afgav et Analogon til Florentz under Pesten. Det har imidlertid været meget langt fra. Stemningen her har været rolig, endog for den fremmede paafaldende rolig; hos den overvejende Flerhed har der hersket en god og rolig Besindighed, forenet med den opofrende Hjælpsomhed, der er et af de bedste Træk i Nationalkarakteren. Det er ikke ubetegnende for denne, at man i de første Dage, da Sygdommen aldeles ikke tegnede til at blive farlig, var ængstelig og plagede Lægerne gudsjammerligt, saa at disse, for at skalfe sig lidt Ro, maatte applicere nogle anselige Sennepsplastre paa de respektive Maver af nogle af de uroligste; men at man, saa snart der virkeligt blev Fare paa Færde, straks tog sig sammen og ikke vrøvlede mere — det vil da sige, man talte nok om Kolera, det var jo en ypperlig Konversationsgenstand, og en saadan give vi danske ikke saa let Slip paa; men man var ikke taabelig ængstelig og lod Lægerne have Ro til at pleje dem, der virkeligt behøvede dem. — Under hele Sygdommen har Byens Fysiognomi ikke væsentlig forandret sig. For den, der kom til Køben­ havn uden at vide, at Koleraen var der, skulde næppe noget have været paafaldende. Han vilde maaske have fundet Gaderne lidt tommere, Butikkerne og de offent­ lige Steder lidt mindre besøgte; han vilde maaske have mødt nogle flere Ligtog; men Forskellen vilde ikke have været større, end at han kunde have antaget den for tilfældig.« Brøchner kommer endog til det Resultat, at Sygdommen overhovedet i mange Henseender har været »en gavnlig Renselse, i det store, hvad de kritiske Syg­ domme ere hos det enkelte Individ, og om det end ikke