HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Koleraen i København 1853. 143 ældres Hus ingen Kartofler at se, indtil Forretningens Folk fik overtalt min Moder til endelig engang en Mid­ dag igen at sætte Kartofler paa Bordet. Min Fader kom ind i Stuen, saa det dampende Fad, sagde smi­ lende: »Det var dog nogle dejlige Kartofler«, tog rolig Fadet og hældte ubarmhjærtig hele dets Indhold ud af Vinduet, medens Folkene saa til med Ansigter, der stod midt imellem le og græde. Vinhandlerne var uegen­ nyttige nok til at slutte, at naar Frugt var usund, var Frugtvin det vel ogsaa, og blev da enige om hverken at falbyde, udsælge eller udlevere Kirsebærvin, hvilket den 3. Aug. paa Lavets Vegne højtidelig meddeltes Offent­ ligheden af dets Oldermand. Skolerne lod kun de nød­ vendige Eksamener afholde og Aarsprøverne bortfalde. Det kgl. Teater udsatte Vintersaisonens Aabning til 1. Okt. I August Maaned, hvor Logeauktionen plejede at holdes, havde Folk ikke Sans for andet end den skrække­ lige Landeplage, siger Fru Heiberg i sine Erindringer. Selvfølgelig gjorde den »Forfærdelse og Forvirring«, Sygdommen spredte om sig, hvor den slog ned, ogsaa stærkt Indtryk selv paa dem, den ikke direkte ramte. Christian Molbech, den gamle Ordbogsforfatter, skriver den 18. Aug.: »Imedens jeg hele Julii Maaned, i 4 af de værste og sørgeligste Uger, som jeg under halvanden Menneskealder ha r oplevet i Kiøbenhavn, dér udholdt en virkelig »battie of life« — men omsider udpiintes og udmarvedes saaledes af Hede og qvælende Luft, at mit gastriske System tilsidst knap mere kunde modtage nogen Livsnæring — maatte jeg dog søge, ved uophør­ ligt, skiøndt svagt Arbeide at holde mit Sind nogen­ lunde i Spænding, og bortvendt fra den Elendighed, hvorunder Hovedstaden sukkede.« Ole Bang, der, hvor meget hans ledende Stilling som Læge end maatte op­ tage ham, dog ikke kunde modstaa sine digteriske Til­ bøjeligheder — det kunde endogsaa hænde, sagdes der,