HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

111

Koleraen i København 1853.

endnu fra min Barndom det uhyggelige Syn, det var at møde disse Vognlæs af Lig, naar om Aftenen Kl. 8 hele Fa ­ milien, Mand, Kone og 4 Børn, kørte ud af Byen i min Faders lille Enspændervogn for at trække frisk Luft. En Bække Møbelvogne, belæssede med Ligkister, bevægede sig fremad ude paa Gaden; hist og her saa man inde paa Fortovet enkelte sørgeklædte Skikkelser holde Skridt med Vognene, ligesom i Angst for at være Smitten fra den døde for næ r1). Filosoffen Hans Brøchner giver i et Brev af 7. Aug.2) en fyldigere Skildring: »Jeg har til enhver Tid af Dagen, fra den tidligste Morgen­ stund og til sildigt om Aftenen, naar jeg gik ind til Etyen, kunnet se Ligtog, og jeg har ofte, paa det lille Stykke til Porten [Nørreport] — jeg bor um iddelbart udenfor Søerne — kunnet møde 3 forskellige Tog. Man har brugt de forunder­ ligste T ransportm idler: gam le affældige Ligvogne, der syntes selv at være staaede op af Graven, Rustvogne, Arbejdsvogne, Kaffemøller, Omnibusser og Møbelyogne — Trillebøre, som Københavnsposten har talt om , har jeg dog ikke set. Paa Kirkegaarden har det gaaet meget summ arisk til. Jeg saa en Dag L igomnibussen komm e derud med 6 Kister, en af Graver- karlene aabnede den og krøb ind bag Kisterne, som han hivede ud, som om det havde været Fragtgods, og de andre Karle m odtog dem med allehaande gem ytlige Bemærkninger, der ikke var saa dybsindige som Graverkarlenes i Hamlet, men som dog ved Kontrasten kunde gøre en lignende Virkning. K isterne vare tlade og dannede af 6 sværtede Brædder, der vare saa slet samm enføjede, at Laaget paa den ene Kiste gik op, da de læ ssede den af, hvilket en af Karlene bødede paa ved med knyttet Næve at slaa det ned igen. Paa Enden af K isterne var anbragt en Papirlap, paa hvilken den dødes Navn, Alder og Dødsdag var anført, og de bleve nu uden videre C eremonier satte ned i en stor Grube, to og to ovenpaa hinanden. Det var lutter Fattigfolk, saa de fik ikke nogen sp eciel Jordpaakastelse: den var kun for Honoratiores, der b leve begravede i et andet Hjørne, hvor en Præst fungerede.« b Jvf. Th. Schorn: I)a Voldene stod. Kbh. 1905. S. 141. 2) Hans Brøchner og Christian K. F. Molhecli. En Brevvexling (1845—1875). S. 99 f.