HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5
110
Koleraen i København 1853.
Koleralig ikke skulde være skadelig for de 0111 boendes Sundhed, hvad vist næppe nogen sagkyndig tør paastaa, saa virker Formeningen om Skadeligheden allerede for dærvelig, ligesom den idelige Kørsel af Lig fra og til uundgaaelig maa have en uheldig Indflydelse. Der kan ganske vist ikke være nogen væsentlig Indvending mod Opførelsen af Skure til Koleralighuse paa Kirkegaardene udenfor Byen.« Der blev da ogsaa senere opført et Lighus paa As- sistenskirkegaardens Frijord, og Gymnastikhuset røm medes. Allerede nogle Dage før Ligskuret var færdigt, havde man ladet Lig daglig bringe lige ud paa Kirke- gaarden, hvor de indtil videre dækkedes med Presen ninger og Brædder. Under Sygdommens pludselige Til tagen i Midten af Juli var Gravene i Hastværket ikke bievne gravede dybt nok. Da der i Bladene blev gjort opmærksom herpaa, blev et Lag Melkalk og oven paa det et Lag Jord af en god Alens Højde bredt over alle Gravene, Graverkarlenes Antal blev forøget, og de fik Ordre til at grave 4 Alen dybt. I Begyndelsen var ad skillige Koleralig bievne nedgravede paa Frelserens Kirkes Begravelsesplads inden for Voldene. Disse Grave blev omgivne og dækkede med ulæsket Kalk og Trækuls pulver og belagt med Jord en Alen højt. Men 24. Juli forbød Politiet helt Benyttelsen af den. Udenfor Amager port lod Sundhedsraadet derefter opsætte et Lighus til de kristianshavnske Lig, der begravedes paa det offent liges Regning. I Lighuset ved Helliggejstes Kirke hen sattes der en Tid lang Koleralig, uden al Sygdommen i øvrigt mærkedes synderligt i Frimands Kvarter, der for en stor Del grupperer sig om denne Kirke; Menigheden hk alligevel Telte laant hos Krigsministeriet og stillede dem som midlertidige Lighuse op paa Assistenskirke- gaarden. Større Vogne indrettedes til T ransport af Li gene og kørte hver Aften ud med dem. Jeg husker
Made with FlippingBook