HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

109

Koleraen i København 1853.

forandret til mørkt og ensomt Fængsel. Og Garnisonen slap „jo ogsaa forholdsvis let over Faren. — De almindelig tilgængelige Hospitaler havde indtil 460 Hospitalspladser til Raadiglied. Det var i Begyn­ delsen fuldkommen tilstrækkeligt: men fra Midten af Juli Maaned blev det nødvendigt al Pladsmangel at lade mange Patienter blive i deres Hjem. Dødeligheden mellem disse syntes endda ringere end paa Hospitalerne, skønt Sundliedsraadet, i Strid med Bladenes Paastande og til Beroligelse for Befolkningen, udtalte, at de oprettede Kolerahospitaler i enhver Henseende kunde maale sig med de bedste Hospitaler i Byen; de havde alle, selv de, der laa i tættere bebyggede Bydele, en luftig og god Beliggenhed, og der var ikke hos Omgivelserne sporet nogen som helst skadelig Indvirkning fra dem — det samme, som Bang ogsaa andensteds havde forfægtet. Som Epidemien aftog, kom et stigende Antal Hos­ pitalspladser til at staa ledige. Fra 15. Aug. kunde udenforstaaende derfor ikke længer indlægges paa Sø­ etatens Hospital. 18. Aug. lukkedes Lasarettet i Suhms- gades Skole. I sidste Uge af samme Maaned ogsaa de andre i Skolebygninger indrettede Kolerahospitaler. Byg­ ningerne rensedes og leveredes tilbage til de paagældende Skolekommissioner. 10. Sept. sendtes de sidste Patienter bort fra Hospitalet i Frue Arbejdshus, fra 12. optoges der ikke længer nye i Frelserens Arbejdshus. 5. Nov. blev endelig det sidste Kolerahospital rømmet, det paa St. Annæ Plads. — Til Lighus, foruden de mindre i Hospitalerne, havde man fra først af brugt Gymnastikhuset i Filosofgangen ved Vestervold. Atter Angst og Harme, der fik Luft igennem Pressen. »Vi paalægge Sundhedskommissionen det som en Samvittighedssag«, befaler Fædrelandet 12. Juli med en offentlig Anklagers Myndighed, »at skaffe Kolera-Lighusene udenfor Byen. Selv om en Samling