HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

Koleraen i København 1853.

J a

S. Engelsted i »Medicinsk Selskab« en levende Skildring af Forholdene derude. I Lemmeafdelingen fandtes om­ kring 1200 Beboere, af Kvindfolk omtrent dobbelt saa mange som af Mandfolk: I Hovedbygningen ud til Amaliegade, der var bygget 1769, 343. I den duntz- feldske Gaard, der var købt 1808 og laa ved Hovedbyg­ ningens nordvestlige Ende, 167. I Baghusets første Etage 54, ogsaa paa en Tid, hvor den nederste Etage brugtes til Obduktionsstue og til Oplagsrum og Pynte­ stue for Lig. En Bygning ud til Larsens Plads, der var købt 1832 for at skaffe »de gamle og mest nød­ lidende Medlemmer« mere Plads, da de laa for »tæt paa hinanden, og Lofter maatte tages til Hjælp«, husede 542 Lemmer, to Gange saa mange som den var be­ regnet til. I over 14 Dage havde Sygdommen været epidemisk i Byen, inden den trængte ind i Lemmebyg­ ningerne. Og først 7. Ju li meldte den sig i Hovedbyg­ ningen. Men saa spredte den sig over det hele: ingen Bygning og ingen Stue gik fri. Stuekoner og Patienter, som var indlagte paa Hospitalet for en ubetydelig Syg­ dom, blev rund t omkring Bytte for Koleraen. Den duntzfeldske Gaard indrettedes til Koleralasaret. Lem­ merne derfra flyttedes over til Holmens Arbejdslius i Bredgade, men kom for største Delen tilbage som syge eller døde. Fra Morgen til Aften gik Transporten: af syge fra Lemmestuerne til Kolerastuerne, af døde fra Kolerastuerne til Lighuset. Hen imod Epidemiens Slut­ ning blev Porten til den duntzfeldske Gaard gjort til en Ligstue, hvori der forrest stod Ligkister med Kranse, i Midten Kister med Etiketter, bagest Lig i Kister, hvis Laag ikke engang var slaaet til. Stanken derfra for­ pestede ikke blot Hospitalets Gaard, men ogsaa de om­ liggende Gader. Bag Hospitalet, paa Larsens Plads, hvor en Mængde Arbejdere færdedes, havde Fattigdirek­ tionen indrettet et Lighus, hvori der ofte henlaa 50—-100