HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

600

En jødisk Ægteskabssag.

sten Kvinde ved Navn Inger. Udsættelsen blev bevilget, men den nyttede ham intet, lige saa lidt som Isac Mag- nu s’s Tilbud om at fri sig ved Ed; thi paaTamperdagen d. 19. Sept. afsagde Retten følgende Dom: »Saasom Melde Lazaridatter sigter Isac Magnus Ga­ bri elsen for hendes Barnefader og derhos beviser med tvende Vidner, at han ha r haft legemlig Omgængelse med hende; han tvært imod hende intet uskikkeligt har kun ­ net overbevise, kunde Retten ej imodtage hans tilbudte Ed, men han Isac Magnus Gabrielsen bør hende Melde Lazaridatter efter Loven at ægte«1). Isac Magnus lod Sagen gaa til Højesteret, hvor den behandledes d. 13. Marts 1715 i Kongens egen Nærværelse. Men Resultatet blev det samme. Højesteret fremhævede, at der intet var fremkommet til Isac Magnus’s Befrielse, og at der ikke forelaa nogen kongelig Tilladelse for ham til at kræve Sagen paadøm t efter Jødernes egen Lov. Dommen lød da paa, at han skulde ægte hende inden 6 Uger og imidlertid stille Kavtion for sin Tilstedebli- velse2). Efter dette var der intet andet tor Isac Magnus at gøre end at holde Bryllup. Han trak dog Øjeblikket ud saa længe som muligt, og først 10 Uger efter Domsaf­ sigelsen, d. 22. Maj, fandt Brylluppet Sted. Paa Bryl­ lupsdagen affattedes efter jødisk Skik et Ægteskabsbrev, hvis højtidelige Sprog og gammeltestamentlige Vendinger staar i en sælsom Modstrid med de foregaaende Begiven­ heder og med de Forhold, som havde hidført dette Ægte­ skabs Stiftelse. Brevet lyder i den samtidige danske Over­ sættelse saaledes:

0 Tamperrets Protokol 1698— 1754, S. 68 b (Konsistoriums Arkiv). 2) Højeste Rets Pi’otokol 1715 Litra B, S. 1.