HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

EN JØDISK ÆGTESKABSSAG. AF VILLADS CHRISTENSEN. E n Jødinde Mette eller Melde1) Lazaridatter fødte d. 5. Maj 1714 i København et Pigebarn, som kort efter døde. I Paahør af Jordemoderen, tre Mandsper­ soner og adskillige Kvinder bekendte hun i sin Barns­ nød, at Jøden Isac Magnus Gabrielsen (eller Isac Cohen, Magnus Gabriels Søn) var hendes rette Barnefader. Men hun har været forberedt paa, at han vilde benægte; thi allerede en Ugestid i Forvejen havde hun ved Bytinget ført Vidner til Bestyrkelse af sin Paastand, og paa selve Nedkomstdagen, d. 5. Maj, udtog hun Stævning imod ham til Tamperretten. De fornødne Attester om hendes, eget Livs og Levneds Forhold havde hun ligeledes i Orden. Sagen blev foretaget paa Tamperdagen d. 23. Maj 1714. Paa hendes Vegne mødte Sagfører Lyche, medens Modparten Isac Magnus mødte personlig, ledsaget af sin Fader og Broder samt af Sagføreren Bertel Biørnsen. Sidstnævnte begærede Sagen udsat, da han agtede at føre Vidner til Raadstuen til Svækkelse af Mettes Bevi­ ser. Hans Vidner var Moses Cantors Kone og en k ri­

x) Denne Form forekommer kun i Tamperretsprotokollen og er sikkert fejlagtig.

Made with