HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

Stadsfysikatet i København. 209 gerne vilde forhøje stadsfysikus’ gage fra 250 til 300 rdl., skønt stadens kasse vanskeligt kunde udrede dette, men da magistraten frygtede, at denne forhøjelse ikke vilde være tilstrækkelig til at få Mangor til at forblive, frem­ satte den et ønske om en yderligere forhøjelse andet- stedsfra; kancelliet vendte dog det døve øre til, og ma­ gistraten rykkede nu ud med, at den også var bange for en ny stadsfysikus’ ansættelse, fordi den ikke så no­ gen udvej til at skaffe pension til den afgåede. Herfor slap den. Mangor havde imidlertid gennemgået en hård sygdom og indgav 5. Marts 1801 en ny ansøgning om afsked om muligt inden udgangen af Marts, men inden afgørelsen kom, døde han 17. Marts 1801. I en senere ansøgning fra stadsfysikus A. Lund siges det, at Mangor var udnævnt til borgemester 13. Marts 1801; det beror dog vistnok på en forveksling med, at der den dag udgik kgl. resolution om oprettelse af en lægekyndig borgemesterplads. I Jan. 1801 havde nemlig kancelliet udbedt sig ma­ gistratens erklæring, om ikke dens forretninger kunde inddeles i visse bestemte fag og hvert fag nærmest hen­ lægges under et af dens kamres særdeles bestyrelse. Efter forskellige forhandlinger blev en sådan ordning fastslået ved kgl. resolution 13. Marts 1801, hvis andet punkt kom til at lyde således: »At opsynet over sund­ hedspolitiet i almindelighed skal henlægges under et af disse hovedfag og en lægekyndig mand beskikkes til viceborgemester, til hvem disse fag kunde betros.« Måske har det været hensigten at give Mangor dette embede, hvilket han, som foran omtalt, havde ønsket; hans død kort efter ha r måske også været grunden til, at det er trukket ud med besættelsen af p ladsen ; snarere har grunden dog vist været, at gageforholdene først blev ordnede 14. Aug. 1801, hvorefter J e n s B ang , da medi- kus ved Sorø akademi, 25. Aug. 1801 søgte pladsen —