HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_I h5

208

Stadsfysikatet i København.

mod andre fysici, måtte af stadens kasse tillægges 100 rdl. årligt, hvilket fik kgl. stadfæstelse 11. Febr. 1785, og ved kgl. resolution 16. Marts 1785 blev der desuden tillagt Mangor 100 rdl. årligt af kongens kasse. Selv disse forhøjelser var ikke tilstrækkelige til at skaffe Mangor, »der sad i et lille embede med en stor familie«, udkomme, og ved prof. C. Jensenius' død 3. Nov. 1795 søgte han derfor den lønnede sekretærplads i collegium medicum, i hvilket han som stadsfysikus selv havde sæde, og blev også 4. Dec. 1795 ansat i denne plads, dog med tilføjelse af, at hans stemme som stadsfysikus bortfaldt så længe. Imedens Mangor var stadsfysikus, hlev der pålagt fysikatet en ny pligt, nemlig ifølge den l.J u li 1799 approberede plan for fattigvæse­ net at tage sæde i dettes direktion og derved også i direktionen for Almindeligt Hospital. Efter 33 års embedstjeneste, hvoraf 17 som stads­ fysikus, og i en alder af 62 år søgte Mangor på grund af tiltagende svagelighed og sorg over en søns død, som allerede var begyndt at hjælpe ham med hans arbejde, afsked 25. Ju li 1800 og bad om en pension, ikke efter embedets indtægter men de mange års tjeneste. Hvor­ for der intet svar indløb, vides ikke; 22. Jan . 1801 gen­ tog han sin ansøgning, i hvilken han fremhæver, at hans praksis er aftagen på grund af hans mange em­ bedsforretninger, og det var dog den, han mest skulde leve af; han var medlem af collegium medicum, jorde- moderkommissionen, karantænekommissionen og fattig­ væsenets direktion og desuden af forskellige kgl. kom­ missioner. Nu var der imidlertid lejlighed til at skåne den kgl. kasse for pension, thi den ene borgemesterplads var ledig, og den mener Mangor, at han nok kunde be­ stride og endda beholde sæde i de nævnte kommissioner. Han henviser til, at Eichel havde begge embeder, men opgav fysikatet og vedblev at være borgemester. Kancelliet må have tilskrevet magistraten og denne forespurgt de 32 mænd, der meget ønskede at beholde Mangor; magistraten svarede derfor kancelliet, at den