HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Ulrik Langen

Clausen fortsætter: ’’Hvor Bytinget forhen har været er to Arrester, den ene Lys, den anden skummel, tætte og uden Luft, der hensættes de som bliver Dømt til Vand og Brød, i den ene Mandfolk og i den anden Fruentimmer”. I kælderen i den anden ende af bygningen findes to arrestrum hver til to personer. ”Der indsættes in­ gen uden efter Ordre eller de ere Dømte på Vand og Brød i Rådhuskælderen”. Den trange indretning, den dårlige udluftning og ikke mindst det, at arrestanterne måtte forrette deres nødtørft i selve værelserne, gjorde stanken ulidelig. Breve fra arresten Som arrestant i rådhusarresten var man placeret ganske tæt på bystyret, på poli­ tiet, på udskænkningen i kælderen og på alle, der havde et ærinde på rådhuset. Man kunne høre, hvad der foregik rundt om­ kring i huset. Uden problemer kunne man råbe til andre indsatte i arrestværelserne på samme etage gennem de gitterhuller, der fandtes i dørene. Mad kunne købes udefra eller af arrestforvareren, der også sendte sin tjenestepige ind i arrestværel­ serne med kaffe til de indsatte. Man forret­ tede sin nødtørft i værelsernes baljer. La­ trinen blev bragt ud af arresten for næsen af byens øvrighedspersoner og alle andre, der opholdt sig på rådhusbørsen. I fysisk forstand var der ikke langt fra høj til lav - nogle gange var ”de store” dog adskilt fra de gemene af en balustrade som eksem­ pelvis i rådssalen i stueetagen. Men alle - høj eller lav - kunne lugte stanken fra baljerne med fangernes efterladenskaber, når de blev båret gennem rådhusbørsen for at blive tømt. Arrestforvalter Clausens rapport ad­ skiller sig fra politimester Horns beskri­ velse på ét punkt. Når Clausen nævner et ’’fruentimmerværelse” må det antages, at

op, breder der sig en kvælende stank. Ar­ restforvalteren skriver, at denne celle ”er den eneste for honette Mænd og Kvinne Kiøn”. Men når værelset bliver fyldt op, som det ofte sker, så må nogle af de indsat­ te flyttes og ’’Officerer, Student eller honet Borger indsættes i et skummelt Arrest”. Der kunne også være andre grunde til at en ’’honet Borger” måtte give sin plads til en anden. Hvis udenlandske gesand­ ters embedsmænd eller tjenestefolk skulle være så uheldige at blive arresteret i løbet af natten, havde de forret til pladsen i dette værelse. I praksis betød det, at man måtte flytte de folk, der allerede sad i arrestværel­ set, for at overlade pladsen til arresterede tjenestefolk i udenlandsk tjeneste. Om det næste arrestværelse skriver Clausen: ”Det midterste Kammer er skum­ melt. Der er Brixer til 10 Personer, men stærk Qvalm og stank, der er ej heller Luft, og det arriverer at der bliver opbragte een nat 12 til 16 Personer, og ieg har i een Nat indsat 30 Personer der i mangel af Anden Lejlighed”. E t af disse rum havde folkevid- det i øvrigt døbt ’’Riddersalen” - en beteg­ nelse, der i det daglige også anvendtes af Politirettens personale.26 Det næste værel­ se er ’’Fruentimmerkammeret”. Der er to brikse hver til to personer, meget trangt og dårlig luft. I dette værelse indsættes ’’alle slags Fruentimmer, beskienkede, Afsindige, syge og fulde af Utøj, saa den paa en Nat kand blive stinkende og opfyldt med Kry­ bende Kreaturer”. Undertiden opholder der sig ti-tolv personer i værelset. På etagen nedenunder findes tre ar­ restværelser. Det er et af disse kamre, der er forbundet med værtshuset i kælderen med en stejl trappe. E t af værelserne har to brikse, hver til to personer. Det er for ’’værtshusgæster, soldater, matroser, usle og beskænkede” og er altid fuld af utøj. Dette værelse ligger ud mod rådhusbør­ sen, der i dagtimerne som nævnt var fyldt af mennesker med ærinder på rådhuset.

86