HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2004 h5

Det gyselige Fængsel

en afgørelse i sin sag. Dertil skulle alle arresthuse være forsynet med et antal brikse, der stemte overens med det antal indsatte arresten husede. Briksene skulle være forsynet med grove uldne dækkener og madrasser. Madrasserne skulle være fyldt med rent halm, der skulle udskiftes hver fjerde uge. Forordningen krævede, at tilstandene i alle danske arresthuse un­ dersøgtes nøje, hvorefter de lokale myn­ digheder skulle indberette, hvorledes man i de enkelte arrester kunne udføre forbed­ ringer, så forholdene kom på højde med de krav, der stilledes i forordningen. I be­ tragtning af, at man havde fundet det nød­ vendigt at opstille disse minimumskrav for arresthusenes indretning, kan man meget vel regne med at forholdene ikke har været alt for gode. Som påbudt i forordningen skulle de lo­ kale myndigheder over hele riget indsende beretninger om de respektive arresthuse rundt om i landet. De københavnske myn­ digheders redegørelse for forholdene i råd­ husarresten er kortfattede, men giver ikke desto mindre indtryk af et arresthus i en kummerlig tilstand. Magistraten indsen­ der den 14. oktober 1793 et promemoria til Danske Kancelli, hvori det fortælles, at man nu har anskaffet madrasser til briksene i arrestværelserne.22 Men denne forbedring forslår kun lidt i forhold til de betydelige mangler arresten lider under. Værelserne er for små i forhold til det store antal arrestanter, der ofte sidder der. Luften er dårlig, selvom der findes træk­ rør. Bygningens indretning giver ikke mu­ lighed for, at de indsatte kan trække frisk luft eller ’’giøre sig nogen Bevægelse”. Værst står det dog til med de sanitære forhold. Værelserne har ’’alle den store Ubehagelighed, at Arrestanternes Uren­ lighed maa samles i Ballier inde hos dem”. Endvidere er det til stor gene for de andre aktiviteter på rådhuset, at de fyldte bal­ jer med ’’urenligheder” må føres igennem

rådhusbørsen, når de skal tømmes. Som i 1761 foreslås, at vinkælderen inddrages til arrest, når lejerens kontrakt udløber. Magistraten understreger dog, at det vil være ønskelig om arresten helt flyt­ tes væk fra rådhuset. Kancelliet skriver tilbage, at eftersom arresterne er ’’meget slette og overmaade smaa” stilles et for­ slag om inddragelse af rådhusudskænk- ningens lokaler, og at også et fag vinduer af rådhusbørsen bliver taget til hjælp.23 Dertil stilles et forslag om opførelse af en bygning på Nytorv i en distance fra rådhu­ set, ”saa at samme ej betog nogen Lysning i de i bemeldte Bygning værende Contoi- rer”. Pladsen mellem den nye bygning og rådhuset skal indrettes som en gård med gitterværk, hvor arrestanterne kan få mu­ lighed for at røre sig lidt. Kancelliet udbe­ der sig en betænkning fra Magistraten om forslagene. Københavns daværende politimester J. T. Flindt mente tilsyneladende ikke, at der var problemer med forholdene i arresten. Lidt hånligt skrev han til Magistraten, at han havde skaffet nye madrasser til ar­ resten, fordi det var blevet ham påbudt og ’’fordi der har været Arrestanter, som have tilkiendegivet Misfornøjelse over, at de, som de kaldte det, havde et haardt Leje”.24 ”Et skummelt Arrest” Til grund for Magistratens skrivelse til kancelliet om forholdene i rådhusarresten lå en redegørelse fra arrestforvalter Clau­ sen.25 Denne redegørelse giver et mere detaljeret indblik i arrestens indretning. Arresten består i otte værelser, fordelt på tre etager; førstesal, stuen og kælderen. På førstesalen, hvor politikammerets lokaler er, ligger tre værelser. Det første af dem har brikse til fire personer. Der er lyst, men luften er dårlig. Når der bliver fyldt

85